Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for dem, der elsker det naturlige, frastødende. Mærkeligere
er Moderens Udtryk: hun bøjer Hovedet helt ned mod
Barnets, saa at deres Pander berøre hinanden, og hun lukker
Øjnene som i et Overmaal af Salighed. Det er, som om
hun følte Nødvendigheden af at skrue Laaget for sin Sjæl
til, for at hun inde i den kan beholde og nyde hver Draabe
af sin over Kogepunktet ophedede Følelse. Alt er her
indvortes; men derved slaar Glæden paa sit Højdepunkt over i
en Slags Lidelse.
Denne voldsomme Spænding i Følelsen er Antiken
absolut fremmed: i den fordamper Glæden aaben og let i den
frie Luft.
Exkurs til ovenstaaende Afhandling.
Om den historiske Fortolkning af
Alexanderslaget-(Se ovenfor S. 196—202.)
Den Fortolkning af Billedet, som i vor Tid uden Spørgsmaal er
den almindeligst vedtagne og udbredte, og som navnlig i
Overbecks Pompeji (ogsaa den allernyeste Udgave) gjøres gjældende
med ualmindelig Paastaaelighed, gaar ud fra, at Rytteren,
der holder den tomme Hest i Forgrunden af Billedet,
tilbyder Kongen, Darius, den til Flugt.
Man anvender nemlig derpaa et af Curtius meddelt Træk
om Slaget ved Issos : „Allerede begyndte Hestene for Darius’s
Vogn, ramte af Spyd og vilde af Smerte, at ryste deres Aag og
at ville kaste Kongen ud af Vognen, da han, af Frygt for at
falde levende i Fjendens Vold, springer ud og hjælpes op paa
en Hest, som just til den Ende fulgte efter Vognen ; først aflagde
han, lidet ærefuldt, Tegnene paa sia Herskermagt, for at de ikke
skulde forraade hans Flugt.“ l). Deraf slutter man saa, at
Billedet netop forestiller Slaget ved Issos. Og da en senere alexan-
’) Q. Curtii Rufi de gestis Alexandri Magni III, 27 : Jamque qui
Dareum vehebant equi, confossi hastis et dolore efferati, jugum
quatere et regem curru excutere coeperant: cum ille, veritus ne vivus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>