Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han tillige var meget samvittighedsfuld i sin Embedsgjerning
som i alt andet, er der ingen Tvivl om, at han fyldte sin Plads
som Universitetslærer med Ære.
Oppermanns fine og skarpe Hoved, hans klare og
stringente Tænkning gjorde ham ganske særlig egnet for Mathematik,
og Mathematikens Stringens prægede hans hele Personlighed.
Det taagede og ulogiske vakte hans dybeste Uvillie, og overfor
det kjendte han ikke til Barmhjertighed. Som et Exempel vil
jeg henvise til den skarpe Anmeldelse af Berg’s „Ledetraad ved
den første geometriske Undervisning“ i „Fædrelandet“ for 1842
Nr. 897 og 911. Hans egen Lærebog (Elementair Plangeometri.
Kbhn. 1845) er ogsaa et Mønster paa Klarhed i Systemet og
Skarphed i Begrebsbestemmelsen. Oppermann beherskede
vistnok alle Grene af Mathematiken, og at han stadig fortsatte sine
Studier deraf, derom vidne de enkelte Meddelelser, han gjorde,
dels i „Mathematisk Tidsskrift“, dels i Videnskabernes Selskab,
hvoraf han var Medlem, dels ogsaa ved Naturforskermødet 1873;
han var ogsaa et meget virksomt Medlem af mathematisk
Forening1). Særlig maa omtales hans sjeldne Kjendskab til
Ma-themathikens Historie. Han havde en Gang for 20—30 Aar
siden studeret samtlige græske Mathematikere, af hvis Værker
der da forelaa Udgaver, i Originalsproget og med en saadan
Omhu, at, da han for nogle Aar siden i Anledning af dette
Studiums Opblomstren navnlig i Tyskland tog det for igjen, saa stod
det allermeste endnu ganske klart for ham, saa fast var det
indgroet i hans beundringsværdige Hukommelse. Mange af de
Ideer, som først nu ere ved at trænge igjennem paa dette
Om-raade, havde han allerede for længe siden været paa det rene
med. I 1875 fremsatte han i „Oversigt over Videnskabernes
Selskabs Forhandlinger“ en Hypothese om den Methode,
Archimedes kan have benyttet for at finde tilnærmede Værdier for
irrationale Quadratrødder, og Grundtanken deri er senere
uafhængig af ham bleven fremsat af flere andre. Vel kan det ikke
siges, at det er lykkedes Oppermann at løse den vanskelige
Opgave fuldt tilfredsstillende, men hans Forsøg indeholder dog et
Fingerpeg af Betydning og har ogsaa vakt megen
Opmærksomhed. Endnu kort før sin Sygdom omgikkes han med Planer om
at gjenoptage og videre udvikle sine Ideer om denne Gjenstand
og flere dermed forbundne Spørgsmaal, Planer, som Døden
desværre har gjort til intet. For Archimedes nærede han i det
hele en særdeles Forkjærlighed ; han satte ham tillige med
Newton i en Classe for sig, over alle andre Mathematikere. Han
plejede med stor Glæde og fuld Tilslutning at citere Gauss’
Udtalelse om, at Grækerne, særlig Archimedes, havde kjendt meget
1) En Fremstilling af O.’s Betydning som Mathematiker, særlig hana
Virksomhed paa Livaforaikringavæsnets Omraade, hvorom han har
skrevet et Par Afhandlinger i engelske Tidsskrifter, har Dr. J. P.
Gram givet i Mathem. Tidsskr. 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
