Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom got. -a (= sanskr. a) i de stærke hunkönsord bliver
til oldo. -u. der bevares i sammensætninger, men ellers falder
bort, ligesom det altså hedder
got. giba1) = oldn. giof (gjöf)
og ligeledes f. ex. for (för) men fom-nau.tr (föru-nautr),
således få vi af
got. standa2) oldn. *stond men stondu-mk (stöndumk),
men formen *stond ombyttede senere M-omlyden med
i-om-lyden, der trængte ind fra 2den og 3die person, således
opkom stend (stend), sml. dansk sönner, nödder, hvor i-omlyden
er trængt ind i entallet \sonr, hnot] fra flertallet.
Der gives endnu en anden måde, hvorpå -u ikke alene
kunde, men nødvendig måtte opstå; sæt næmlig, at
got. a blev bevaret i sammensætningen, så vilde dog
standamk blive = stondumk,
ligesom got. dagam = oldn. dogum (dögum),
standam (fl.) = standum (stöndum).
I øvrigt gives der endnu en 3dje måde, hvorpå -u kunde
opstå. Det er næmlig ikke afgjort, at den gotiske form ligger
til grund ; oldhöjt. har næml. -u, ligeså oldsaksisk -u (gibu)s) ;
i disse sprog bliver got. -a ellers ej til -u i udlyd (gave f. ex.
hedder oldsaks. geba) ; denne u-form kunde gærne ligge til
grund for stöndu-mk; selve formen på -u på oldhöjt.
forklares af Schleicher i Kuhns tidskr. af sanskr. ami, således
at m har fremkaldt u eller først lyden Æ6 {å eller o med
næselyd som i fransk on af Jiomo). Også i det gamle
nor-thumbriske findes -u i 1 ent. af udsagnsordene, Jessen, Tidskr.
f. Philol. I S. 352
Hvorledes det altså end er gået til, til formen med -u
komme vi under enhver tænkelig udviklingsgang.
Kveljumk forudsætter en grundform kvalja, der fritstående
blev level, sml. got. jriuja = py (ancillam).
2. Fremsætt. fortid, svage udsagnsord. 1 pers. ent.
Homil. 60 : 1 : ec vitiopoc, 94 : 2 hrceddöc ec,
’) Navneord, gave.
2) hvor -a = skr. -ami, f. ex. tudämi = lat., tundo.
3) 1 ent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
