Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter behag kan tilföjes eller udelades; medens denne akustiske
side i almindelighed er den vigtigste, da sprogets værd som
meddelelsesmiddel beror på, at det kan høres, er for
sprogforskeren den genetiske side den vigtigste, da kun yderst få
forandringer i sprogene beror på deres egenskab af akustisk
fænomen. Denne betragtningsmåde forekommer mig ikke at være
fuldt ud rigtig eller udtömmende. Det er dog klart, at ved
sproglig virksomhed (samtale) er der fem faktorer medvirkende, nemlig
l tanke )
ihjærne)
A 1
den talendes
taleorganer
B 1
luften
(og eventuelt
andre medier,
som telefon
o. dsl.)
den hørendes
høreorganer
B 2
I tanke )
Ihjærne)
A 2
De videnskaber, der beskæftiger sig med disse forskellige faktorer,
er a) psykologi (A, 1 og 2), b) fysiologi, nemlig dels
åndedrætsorganernes og mundens fysiologi (B 1), dels ørets (B 2), og c)
fysik. Den „akustiske“ side vil sige både C og B 2. Ligesom
alle fem faktorer er lige uundværlige for mennesker,
der vil meddele sig „mundtligt"* til hinanden — hvorledes
Flodström kan sige, at hørevirksomheden er den væsentligste, fatter
jeg ikke —, således må sprogforskeren have sin opmærksomhed
henvendt på dem alle og sætte sig ind i de dele af de nævnte
tre hovedvidenskaber, der særlig angår sproget. Ser vi bort fra
den psykiske side, der ikke vedkommer os her i denne
sammenhæng, må altså, teoretisk set, de tre faktorer i sprogets
„naturside“ stilles lige, men på den anden side også holdes skarpt
ude fra hinanden. En inddeling som Sievers’s i „Sonore und
Geräuschlaute“ er uberettiget, ikke fordi den er grundet på
akustiske forhold, men fordi denne akustiske bestemmelse er blandet
sammen med bestemmelser, hentede fra ’området B 1. Heller
ikke kan man sige, at sprogfysiologen skal lægge særlig (hos
lloffory s. 13 endog udelukkende) vægt på B 1, fordi forandringer
i sproget mest beror på taleorganerne. Tværtimod kan man vist
med lige så stor föje hævde, at der ikke består noget sådant
privilegium for den ene faktor til at bevirke forandringer ; de
tager alle del i enhver forandring, alene af den grund, at en
forandring for (fra at være individuel) at blive almindelig gældende
på et sprogområde må overføres netop ad vejen B 1—C—B 2
endog mange gange, og at börn jo ikke kan lære deres
modersmål uden netop ad denne vej; netop i denne overflytten til nye
individer ligger måske spiren til mange sproglige forandringer.
Som et axioin, vi ganske vist ikke kan bevise, men som vi må
udlede af vor almindelige tro på tilværelsens harmoni, på „loven
om kraftens beståen“, må opstilles, at disse tre områder ikke
kan stå i strid med hinanden: hvad der er ens i B 1, må
medføre ens virkninger i C og derigennem i B 2, og omvendt : til
forskellighed i taledelenes bevægelse svarer forskellighed i luft-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
