Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de i det gamle Ægypten en nær Overensstemmelse med
Abernes Manerer. Man kan foran ethvert Abebur i en
zoologisk Have overbevise sig om, at Aberne sætte sig paa
Hug paa samme Maade, som man ser det i ægyptiske
Statuer; og fra den ægyptiske Kunst har man ogsaa Billeder
af Aber, som sidde paa Hug ligesom Menneskene. Det er
ikke overdrevent at sige, at der i denne Henseende er en
tydeligere Grændse mellem Ægyptere og Europæere, end der
er mellem Ægyptere og Aber1).
De jordbundne Stillinger ere i det hele et Træk af en
lavere Civilisation. Der gaar gjeunem Udviklingen af al
Civilisation eu Stræben efter det middelbare, idet
Civilisationen fortsætter den Tilvejebringelse af Midler og
Redskaber for Livets Behov, som allerede er Grundtrækket i
den organiske Udvikling. De allerlaveste Dyr kunne siges
at gribe deres Føde med selve Maven; paa et højere
Udviklingstrin danner Naturen særegne Redskaber ved
Indgangen til Fordøjelsesorganerne til at bemægtige sig
Næringsmidlerne (Tænder, Næb). Men medens f. Ex. Oxen afgnaver
Græsset, hvor det gror, ere andre Dyr komne videre i
Retning af det middelbare, idet de bruge andre Dele af
Legemet — Elefanten sin Snabel, Aben sin Haand — til at
tage Næringsmidlet fra dets Sted og føre det til Munden.
Saaledes ogsaa det primitive Menneske. Men det betegner
et Fremskridt i Civilisation, at Mennesket danner sig sær-
Malerier i Nicolaus den femtes Kapel i Vatikanet. Disse Stillinger
have ikke den vilkaarlige Frihed som i de ideale Madonnabilleder,
de ere mere rituelle og ligne noget den orientalske
„Skrædderstilling“. De bero ganske sikkert paa en i det 15de Aarhundredes
kirkelige Liv brugelig Skik; men hvilken historisk Forbindelse der
turde findes mellem den og den orientalske Skik (der f. Ex. er
fremstillet i Gentile Bellinis Maleri af S. Marcus’s Prædiken i
Alexandria i Brera-Galleriet i Milano), derom tør jeg ikke have
nogen Mening.
’) Overhovedet droge Ægypterne næppe saa skarp en Grænse mellem
Abernes Væsen og Menneskets, som vi gjøre. Ikke alene var
Bavianen (Kynokefalos) indviet til Thot, ligesom andre Dyr til andre
Guder; men Aberne fremstilles endog som delagtige i Ægypternes
Religion i subjektiv Betydning, som tilbedende den opgaaende
Sol (Fodstykket af Luksor-Obelisken, i Louvre).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
