Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sættes i Relation til, kan ved en Prægnants i Udtrykket
ligge implicite i Hovedsætningens Verbum, som Eur. Rb. 614
a)£ εκτός ηντ’ον τάξεων κατεΰνασεν ’Έκτωρ, ϊως αν νύξ άμείψψαι φάος,
hvor χατεννασεν kan opfattes som „bød at ligge“1), eller i
et Substantiv, som Arist. Eccl. 287 ο κίνδυνος γαρ ουχί μικρός,
ψ άλώμεν, hvor κίνδυνος kan siges at medføre Forestillingen
om det, de vedkommende Personer ville komme til at lide.
Alt dette vilde man med fuldkommen god Samvittighed
kunne gaae ind paa.
I andre Tilfælde maa Bisætningens Handling bringes til
at falde forud for Hovedsætningens ved, at man i
Hovedsætningen antager den dertil fornødne Fremtidsforestilling
for ubetegnet, idet der er sat Præsens istedenfor Futurum.
At dette kan skee, er bekjendt nok og omtalt Madv.§ 110 a
Anm. 3 med en Tilføining i sidste Udgave, som netop
an-gaaer den Form af Phænomenet, der her finder Anvendelse,
og denne Sprogbrug falder ganske ligefrem og naturlig, saa
at vi uden Betænkning kunne gjøre den gjældende, hvor
denne Opfattelse af Præsensformen ogsaa uden Hensyn til
Spørgsmaalet om Bisætningens Tidsforhold maa ansees for
indiceret ved de forøvrigt givne Omstændigheder, som f. Ex.
Xen. Cyr. VI, 1, 3 αν υμείς άπέλ&ητε, ερρει τάμα παντελώς Og
paa mangfoldige andre Steder. Hvad der har fremkaldt
Brugen af Præsensformen, er naturligviis Forestillingen om
Beredvilligheden eller Visheden som nærværende, men der
tænkes utvivlsomt paa Fremtiden og det netop paa den
specielle Fremtid, der falder efter Bisætningens Tid.
Betænkelig kan man derimod have Grund til at blive paa
saa-danne Steder, hvor der forøvrigt ikke er nogen tvingende
Grund til ved Præsensformen at tænke paa Fremtiden. Til
denne Kategori maa jeg ogsaa henregne det som Exempel i
selve § 128 anførte Sted Xen. Cyr. V, 5, 13 ψ τι σ ψω
ogsaa Opfattelsen af resp. Straffeforslaget, Truselen, Løftet,
Forventningen som Forslag o. s. v. for det fremtidige Tilfælde eller
Tidspunct i sig selv fuldstændig tilfredsstiller Tankens Krav; sml.
endvidere Iliad. VI, 225, Lys. XXX, 22, Demosth. XVII, 22.
!) Sml Soph. Oed. Col 114, Lys. XIII, 25 (Optativ), Æsch. III, 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
