Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker.
Af E. Gigas.
Dersom der gives noget Afsnit i Digtekunstens Historie,
som er særlig uindbydende til at beskjæftige sig med, saa
er det den italienske Renaissances Tragedicdigtning. Om
end Renaissancekomedien i Italien, saaledes som den
udvikledes under Bibbiena’s, Maccbiavelli’s og deres
Efterfølgeres Hænder, kan være frastødende nok, — den har dog
ialtfald adskillige Værker at opvise, der ere beundringsværdige
i formel Henseende, ved glimrende vittige Enkeltheder i
Situationer og Dialog eller ved behændig slynget Intrige.
Men Tragedien har langt fra ydet saa meget Værdifuldt.
Det gik med dens tidligste Udvikling omtrent som med det
komiske Dramas, under den voldsomme Paavirkning af den
gjenfødte Oldtid: ved Slutningen af det 15de Aarhundrede
brød man fuldstændig med den nationale
Rappresentazione-Form og dens religiøse Tragik og kastede sig med ensidig
Iver paa Efterligningen af Oldtidens tragiske Digtere. Og
medens Komediens Væsen dog gav Anledning til en modernere
Aands Aabenbarelse i visse Frembringelser af mere populær
Karakter, idet man ikke helt kunde lukke Øinene for den
Tid, man levede i, naar man vilde fremstille virkelige
Mennesker paa Scenen i dagligdags Færden, blev Tragedien
næsten strax stemplet som de Lærdes og de Fornemmes
Eiendom og beholdt dette Stempel. Dens selvskrevne Helte
vare først og fremmest de antike Heroer, Handlingen et
eller andet Optrin af den græsk-romerske Mythologi eller
Historie, og de beundrede Oldtidsdigteres pragtfulde Diktion
stræbte man at omplante med alle sine Eiendommeligheder
i det italienske Sprog. Mønsteret for denne Tragediedigtning er
Trissino’s akademiske „Sophonisbe“ med langtrukne
Deklamationer i forlorne jambiske Trimetre (versi sciolti), Korsange,
Overholdelse af de tre Enheder og et begrændset Personale
af Helte og Heltinder med deres respektive Fortrolige. Hulere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
