Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogens sidste del (s. 42—73) optages af seks mindre
undersøgelser vedrørende homiliens indhold, form, sprog, affattelsestid,
affattelsessted o. a. De sproglige ejendommeligheder findes
sammenstillede s. 52’—62; intet iagttagelsesværdigt er undgået udg., men
lians forklaringer er ikke altid rigtige. Af mærkelige former
skal følgende anføres: ienuarias (§ 17), greue (6), Agustini,
aguriatur (17), scultandum (5), scuriseere (16), sagrelecus (7),
sternudationes (27), bergamena (19), spalmum (15) for spasmum;
strias (16), auratum( 10), i begge er g udfaldet; feclwm (17) for
vitulum er påfaldende. I eervunum (21) foreligger vistnok en
analogidannelse efter apru(g)nus (smig. caprunus hos Anthimus).
I per sibelos et. iubilos (for iubila) foreligger en analogidannelse
af samme art. som dem, jeg har anført i „Adjektivernes
köns-böjning“ s. 46. Nominativsformer på -as (for -œ) er normale
i vulgærlatin, hvad udg. efter bemærkningen s. 7, note 6 (sml.
s. 14. note 7 ; s. 59, note 5) ikke synes at vide. Hvorfor
antage, at der i „cervolo facieutes“ står dat. for akk.? Caspari
antager selv s. 58 akkusativer som luun, umbra ete., og på
samme måde må naturligvis cervolo opfattes. Meget interessante
er genitiverne lunes og mercures (for lunæ, mercurii so. dies),
aualogidannelser efter soles, martes, ioves etc. Præpositionerne
in og cum forekommer gentagne gange med akk. Mærkelig er
den § 15 forekommende benævnelse ocillus pullinus, der synes
at have betydningen ligtorn, og hvormed altså kan sammenlignes
sp. ojo de polio og t. Hühnerauge.
Hvad vor homilis affattelse angår, har udg. tilstrækkelig
godtgjort, at den ukendte forfatter har været en uvidende og
skødesløs kompilator, der sikkert ikke har benyttet egne
iagttagelser, men øst af ældre kilder og sammenblandet germanske
og romanske skikke; enkelte spredte angivelser ligesom flere af
de anførte sproglige ejendommeligheder kunde tyde på, at et
sydligt romansk land (Provence, Spanien) var affat.telsesstedet,
men andre indicier taler for den nordlige del af det frankiske
rige.
Hermed skal jeg på det bedste anbefale Caspari’s
mønster-værdige og indholdsrige nye bog til filologers og folkloristers
opmærksomhed.
Kr. Nyrop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
