Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning, ydede han anerkjendelse. Paa den latinske
sprogkundskabs omraade udrettedes der paa den tid ikke synderligt;
kun Schneiders begyndelse til en udførlig latinsk grammatik
bør jeg maaske nævne. Heller ikke er her paa textkritikens
omraade noget navn, der kan stilles ved siden af Imm.
Bekkers, hvorvel Lachmann allerede havde begyndt sin
virksomhed; af exegetiske arbejder ved jeg kun at anføre
Matthias udgave af nogle ciceronianske taler og Heindorfs af
Horats’s satirer, som Madvig satte megen pris paa; ellers
maatte man i det hele ty til ældre arbejder som Heynes
ingenlunde udmærkede udgave af Vergil. Derimod havde
studiet af de romerske stats- og retsinstitutioner netop ved
aarhundredets begyndelse faaet et stærkt opsving og var
slaaet ind paa helt nye baner. F. C. Savignys Geschichte
des römischen Rechts begyndte at udkomme 1815,
Nie-buhrs Römische Geschichte udkom første gang 1811—1812.
I Savigny saa Madvig en af de granskere der i høj grad
havde fremmet en rigtig historisk opfattelse af de romerske
institutioner, og da han selv udgav sit værk om disse,
beklagede han, at han ikke kunde sende det til Savigny.
Om hans opfattelse af Niebuhr kommer jeg siden til at
tale. Disse studier fik en støtte i uventede fund af
old-tidsværker (Ciceros skrift De re publica 1822, Gaius’s
Institutiones fundet 1816, udgivet 1820, foruden flere
mindre skrifter). Da mythologi og archæologi i det hele laa
Madvig fjernere, skal jeg ikke dvæle ved den dertil hørende
litteratur.
Efter denne digression vender jeg tilbage til Madvigs
studiegang. Allerede 2 aar efter at han var bleven student,
forsøgte han at løse en af universitetet stillet prisopgave:
om hvorledes det af Verres indrettede kunstmuseum havde
været ordnet, samt hvorvidt Cicero kunde ansees for skikket
til at bedømme græske kunstværker. Han fik kun accessit
for sin besvarelse; men det har vist været af betydning for
hans studiers senere gang, at han saa tidligt kom ind netop
paa denne opgave; som bekjendt var Cicero en af de
oldtids-forfattere, han siden allermest gav sig af med. I februar
1825 underkastede han sig embedsexamen med karakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
