Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menneskehedens historie; den gaaer ud paa at bevare
oldtiden i dennes mindesmærker selv og derved vedligeholde en
vigtig del af menneskehedens bevidsthed om sin egen
udvikling. Den bliver altsaa selv den fuldstændige gamle
historie i dennes fulde alsidighed, og ikke som beretning,
men som beskuelse. Dens særkjende er autopsien,
hvortil hører beskuelsen i selve de gamle sprog, hvorigjennem
vi først faa billedet i alle dets fine nuancer. Berettigelsen
til at behandle den græske og romerske oldtid under eet
ligger i folkenes stammeslægtskab, parallele stilling i
historien og gjensidige meddelelse. Men den stillede opgave
frembyder en dobbelt vanskelighed, for det første med
hensyn til tidsgrænsen: naar hører oldtiden op? Dette
spørgs-maal er ikke let at besvare; der er jo overhovedet ingen
skarp grænse mellem de historiske perioder. Men saa længe
oldtidslivet ikke helt er uddød, saa længe det endnu kæmper
med den frembrydende nyere tid, kan man ikke standse.
Det er aabenbart, at den store tidsudstrækning gjør det
umuligt for den enkelte filolog at omfatte det hele ligeligt;
vi træuges hen til visse afsnit, hvor den antike
ejendommelighed fremtræder concentreret og fyldig. En anden
vanskelighed ligger i indholdets omfang. Vi træffe i oldtiden
menneskelivet udviklet ikke i een enkelt retning, men
fyldigt i alle, skjønt ikke ligeligt hos de to folk: alle de
elementer, der samle sig i videnskab og kunst, træde stærkest
frem hos Grækerne, evnen til at danne et statsliv stærkest
hos Romerne. For nu at beskue oldtidens liv i alle
retninger maa filologen medbringe et aabent blik for disse
retninger; det for oldtiden ejendommelige kan kun fattes af
den der har fattet det almindelige; man maa medbringe
forudsætningerne for forstaaelsen fra sin egen tids dannelse.
Den der kun vil være klassisk filolog bliver det
ikke fuldstændigt. Kan nu hver enkelt filolog
medbringe alsidige og klare forudsætninger nok til at forstaa
det hele? Nej, her maa arbejdet deles; kun ved fleres
bestræbelse vil et fuldstændigt billede kunne naaes. Men
enhver filolog maa gribe det centrale i oldtiden, og dette er
det, som i oldtiden mest bestemmer det almenmenneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
