Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dende til side i sammenligning med behandlingen af
litteraturen.
Idet filologien vil beskue oldtiden i dens
ejendommelighed, gaaer den ud paa erkjendelsen af det antike. Men
hvad det antike egentligt er, kan ikke forklares fyldigt
førend man er trængt ind i selve oldtiden; i indledningen til
dens studium kan det kun betegnes som det primitive:
oldtiden begyndte kulturarbejdet forfra, vi have liggende forud
for os en til bevidsthed kommen kultur. Denne oldtidens
primitivitet betegnede Madvig som et faktum, ikke som en
ros. Han advarede altid mod at betragte oldtiden som
bedre end nutiden, en betragtning, som ikke var ganske
sjelden paa den tid, i hvilken hans ungdoms dannelse falder;
W. von Humboldt har saaledes udtalt, at han ved alle sine
sprogstudier altid kom tilbage til den anskuelse, at det
græske sprog og overhovedet den græske oldtid vedbliver at
være det fortrinligste, menneskeaanden har frembragt. Lige
saa lidt som Madvig erkjendte rigtigheden af hvad der tit er
blevet sagt om de gamle sprogs fortrin for de moderne, lige
saa lidt ansaa han den antike litteratur for en
mønsterlitteratur, som det skulde være nutidens opgave at efterligne.
Heller ikke i oldtidens statsformer saa han noget særligt
fortrinligt, eller noget som det kunde være rigtigt at overføre
paa nutiden, selv om en saadan overførelse var mulig. Den
klassiske filologis berettigelse som led i nutidens dannelse
fandt han deri, at den sætter os istand til at beskue den antike
kultur som den primitive og fælles forudsætning for
de specielle kulturer, hvori den antike liar opløst sig, og
den romerske sides endda særligt deri, at det var i den
latinske form, at den antike kulturs indhold overførtes til
den følgende tid.
Om end filologien efter sit begreb udgjør et hele, maa
den dog som gjenstand for successiv tilegnelse og
meddelelse sondres i visse afsnit, fremtræde som en række af
discipliner. Men hvorledes dens indhold bedst fordeles, har
der været meget forskjellige meninger om. Madvigs inddeling
var simpel; han satte tre hovedafsnit: 1) Viden om de gamle
sprog i deres hele omfang og benyttelse. 2) Viden om old-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
