Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her gaa ind paa den rigdom af bidrag til oplysning af
latinsk sprogbrug, baade i grammatisk og lexikalsk henseende,
der indeholdes i commentaren og excurserne.
Den her med stort held gjennemførte kritiske methode
anvendte Madvig (1860) i sine „Emendationes Livianæ“ paa
Livius’s romerske historie; det hele fremtræder som eet værk,
men kan godt betragtes som fire, da hver af de opbevarede
dekader har sit haandskriftlige apparat, der skulde prøves.
(For den sidste dekade er apparatet meget simpelt, ti der
er kun eet haandskrift; men dettes ganske ejendommelige
beskaffenhed gjorde opgaven fra en anden side desto
vanskeligere.) Den polemik mod tidligere udgivere, der allerede
var begyndt i Madvigs foregaaende arbejder, er i disse to
værker fortsat med en sjelden energi og skarphed, og man kan
godt sige, at han har gjort det helt af med det navn,
Görenz og Alschefski en gang havde som filologer. Til
Emendationes Livianæ, der udkom to gange, slutter sig en
udgave af selve Livius, bygget derpaa, men tillige paa
gjennemgaaende benyttelse baade af ældre og nyere
udgiveres værker.
Madvigs sidste arbejde paa dette omraade er „Adversaria
Critica“, hvis to første bind udkom 1871—1873. Efter fire
indledningskapitler af mere systematisk art (hvor der
navnlig er samlet en hel række rettelser af et eget slags, nemlig
egennavne der ved afskriverfejl ere gjorte ukjendelige) er
her en overordentlig stor række baade græske og latinske
forfatteres text behandlet, ganske vist ikke lige
indtrængende for alles vedkommende, men der er adskillige for
hvilke det her præsterede uden tvivl i fuldt maal kan sættes
ved siden af Madvigs tidligere arbejder, f. ex. filosofen Seneca.
Der er enkelte af disse forfattere, som Madvig kun kjendte
tildels og kun havde læst flygtigt — noget, han ingenlunde
lægger skjul paa, og det vil ikke være underligt, om lærde,
der særligt have gjort dem til gjenstand for studium, her
kunne finde endel at udsætte. Men det var ligesom den
kritiske begavelse, nu uddannet gjennem saa mange aars
øvelse, ikke tillod ham at læse en gammel forfatters text
uden at forsøge paa at fjerne de anstød, han følte ved læs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
