Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men ganske kort, a. 1816 udtalte at denne commentai- ikke
var af Asconius. Denne udtalelse, der var forbleven saa
godt som upaaagtet, er det nu at Madvig ved en udførlig
bevisførelse bekræfter og sætter udenfor al tvivl.
Commen-taren tilVerrinerne er ikke henvendt til bestemte personer;
Ciceros text gjennemgaaes paragraf for paragraf, undertiden
ord for ord, fortolkningen er væsentligt rhetorisk og
grammatisk, sysler med forklaring af lette ord og sætninger (f.
ex. detrimento esse, usu venire, iste som betegnende Verres),
er fuld af misforstaaelser og taabelige indfald, f. ex.
etymologier, saasom at alacer kunde komme af lacer (den hvis
sanser ikke ere ødelagte), astutus ånb tov So-tsoç. Hvor
historiske detailer og statsindretninger omtales, er der de
besynderligste fejl. Forfatteren er imidlertid aldeles uskyldig
i den fejltagelse, man har begaaet ved at kalde ham
Asconius; ti han taler flere steder om Ciceros tid som en langt
tilbage liggende, og et enkelt sted sees det at han har været
Christen, idet han forklarer Ciceros ord: Ita mihi deos velim
propitios saaledes: Genus iuris iurandi id est, quod dicimus:
Tantum mihi divinitas faveat. Hans sprog tyder paa
kejserdømmets seneste tid, formodentligt har han levet kort før
det vestromerske riges undergang. At hans commentarer
saa længe have gaaet under et galt navn, skyldes vel kun
den omstændighed, at den første udgiver, Fr. Poggio, fandt
begge samlinger i eet bind og udgav dem sammen. Tilsidst
behandles nogle andre nylig af A. Mai udgivne scholier til
andre taler af Cicero, ligeledes fra en sen tid, men dog
ikke af samme beskaffenhed som de til Verrinerne.
Foruden de sproghistoriske bidrag, hvorpaa dette skrift er
rigt, indeholder det ogsaa nogle til behandlingen af de
romerske statsindretninger, navnlig om judices quæstionis.
Aaret efter at dette skrift var udkommet, skrev Madvig
sit første universitetsprogram, til hvilket der kun levnedes
ham grumme lidt tid : det var egentligt Thorlacius der
skulde skrive det, men han blev pludseligt syg, og Madvig
maatte overtage hans hverv. Det har i æmnet en
tilsyneladende lighed med skriftet om Asconius, for saa vidt ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
