Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For den foregaaende tid har Madvig fremstillet det som
hensigtsmæssigt, ved undersøgelsen af de romerske
statsfor-hold at gaa ud fra de tider, for hvilke kilderne gjøre det
muligt at danne sig et fast og bestemt udpræget billede,
og dermed forbinde den tilbagegaaende betragtning af
forudsætningerne i den ældre forfatning under en besindig
prøvelse af det overleverede efter vidnesbyrdenes og vidnernes
beskaffenhed og vel forstaaet historisk analogi. (Naturligvis
tænkes ved den tilbagegaaende betragtning netop kun paa
undersøgelsens, ikke paa fremstillingens art.)
At prøvelsen af traditionen ikke blot maa føre til at
forkaste og rette endel, men ogsaa til at supplere, har
Madvig bestemt udtalt, men han har overalt ved at
fremhæve hvad der er overleveret, med angivelse af kildestederne,
sat læseren istand til at kontrolere sin fremstilling.
Hypo-theser kunne naturligvis ikke undgaaes ; men for løse
hypo-theser har han, som han selv siger, stræbt at holde sig fri,
og overalt skjelnet mellem det der med sikkerhed kan vides,
det der kan ansees for sandsynligt, og det hvorved vi maa
til-staa vor uvidenhed; han har opkastet de spørgsmaal,
hvortil hvert punkt gav anledning, men tillige ligefrem angivet,
hvor der fattes midler til en sikker eller rimelig besvarelse.
Det er den samme resignation, som Madvig ansaa for
nødvendig ved textkritiken; og i det hele er jo den historiske
forsknings maal og midler beslægtede med dennes; begge
gaa ud paa at finde det der har været, gjennem en prøvelse
af det der er overleveret.
Et par exempler paa den omtalte resignation maa det
være mig tilladt at anføre. Det er almindeligt bekjendt, at
der i den ældre romerske historie ved siden af de to store
hovedbestanddele af befolkningen, patriciere og plebejere,
fremtræder en tredie klasse, de saakaldte clienter, en lavere
befolkning, der havde borgerret men stod i et slags
liv-egenskabsforhold til patricierne. Efter decemvirernes tid
omtales de slet ikke; det spørgsmaal ligger da nær: hvor
ere de blevne af? Ja derpaa lyder Madvigs svar: Clienterne
frigjorde sig og gik, vi vide ikke hvorledes, over til
plebs. Den til Servius Tullius henførte inddeling af folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
