Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
republikens historie finde nogen ny lovforanstaltning der
gaaer i timokratisk retning; men dernæst have vi en
udtrykkelig beretning om, at senatorerne stemte i
ridder-centurierne, og en riddercensus vide vi bestemt var
ældgammel, fremdeles om at erhverv ved haandværk, industri
og handel var senatorerne forbudt, idet de vare henviste til
at leve af indtægten af deres ejendomme; endelig blev det i
den anden puniske krigs tid paalagt de borgere, der ejede
en formue af over 50,000 asses, at stille slaver til tjeneste
paa flaaden, antallet forskjelligt efter formuens størrelse,
højst 7, men senatorerne 8. Der er altsaa ingen grund til
at tvivle om, at der til alle tider hos senatorerne krævedes
en grundejendom af en vis værdi, der kunde sikre deres
existens. Men nu fortællingerne om senatorernes fattigdom
og Plinius’s vidnesbyrd? Det sidste er i grunden slet intet,
idet det beroer paa en hos sølvalderens forfattere
overhovedet, især hos Plinius, hyppig tilbøjelighed til at
fremstille den ældre tid som særligt fri for den ærbødighed for
rigdom, der herskede paa deres egen. Og hvad senatorernes
fattigdom angaaer, bero fortællingerne derom dels paa
mis-forstaaelse, idet man har forvexlet begravelse paa offentlig
bekostning som æresbevisning med trang dertil af fattigdom,
dels paa en senere tids rhetoriske udmaling af jævnhed og
tarvelighed som fattigdom, idet man tillige tog sin egen
tids rigdom som maalestok. Idet Madvig altsaa hævder, at
senatorcensus er lige saa gammel som hele den timokratiske
samfundsordning i Rom, opstiller han tillige en anden
dermed nøje sammenhængende sætning, at der ogsaa har været
fordret en vis formue for at opnaa de højere embeder, ikke
blot i den tid da man ikke kunde blive senator uden at
have beklædt qvæsturen, men ogsaa tidligere, hvorvel der
ingen bestemte vidnesbyrd haves derfor, og en ytring hos
Tacitus, af samme art som den før nævnte af Plinius,
udtrykkeligt taler derimod; han opstiller alligevel denne
sætning i kraft af romerstatens strængt conservative fastholden
af det timokratiske princip. Bestemt at fastsætte summen
kunde ikke falde ham ind, saa lidt som at angive aarstallet
for en eller anden lov naar der ikke er meddelt noget derom;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
