Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vakte hans opmærksomhed, kom han naturligt til at
gjen-give dette indtryk gjennem en lyd, og derved tillige
henlede de andres opmærksomhed paa fænomenet og hos dem
vække den forestilling, det havde fremkaldt hos ham selv.
Idet nu det samme subject i en tid, der var fattig paa
forestillinger og bestemte ytringsformer, havde en
tilbøjelighed til at vende tilbage til samme lyd, blev denne ogsaa
fælles for andre ved at gjentages som besvarelse og ved
den paa livets daværende trin særligt virksomme
efter-lignelsesdrift; saaledes dannede der sig en for flere fælles
tilknytning imellem denne bestemte lyd og den forestilling
der havde fremkaldt den; den samme lyd blev gjentaget og
forstaaet af andre og fremkaldte den samme forestilling.
Lydene beroede altsaa fra begyndelsen af paa det indtryk,
et vist fænomen havde gjort paa et enkelt individ under en
vis stemning; paa grund af stemningens f’orskjellighed kunde
det samme indtryk have fremkaldt helt andre lyde; men de
een gang brugte fastholdtes, løsreves fra stemningens
umiddelbarhed, og sattes som tegn paa en forestilling, uafhængigt
af det første indtryk; ved denne sætten bleve lydene til
ord. I det færdige sprog er der ikke noget i en naturlov
begrundet forhold mellem lyd og betydning; al tale om
lydsymbolik afviser Madvig bestemt. Den mulighed, der
paa det første trin havde været for andre lyd som
betegnelse for samme indtryk eller for samme lyd som betegnelse
for andre indtryk, forsvinder naar lydene ere satte som tegn;
den enkelte kan i det fuldendte sprog ikke ophæve eller
unddrage sig den forstaaelse, tegnet nu har faaet; sprogets
benyttelse beroer paa vedtægt. Der er hidtil talt om
sproget; sprogdannelsen kan imidlertid godt være begyndt paa
flere steder, og Madvig finder det efter de resultater, den
historiske sprogforskning hidtil har naaet, rimeligt at
antage dette. De første lyddannende indtryk udgik fra
sanselige gjenstande, men idet menneskene hævede sig fra
betragtning af disse til forestillinger om det ikke -
sanselige, overførtes de forhaanden værende ord herpaa, idet
man beholdt det sanseliges analogi og billeder, noget der,
ligesom overhovedet sprogdannelsen, foregik meget langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>