Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omraade, er grænser for erkjendelsen, som ikke kunne
overskrides, men han troede paa menneskeaandens ret til at
grunde over de højeste problemer, og var der end de
filosofer, hos hvem han kun fandt lidt eller intet der
tilfredsstillede ham, saa var der andre, jeg troer især Kant, som
han nærede en stor veneration for, og det er ikke mange
aar siden han fandt lejlighed til at udtale denne følelse
mod Spinoza. Hans egne filosofiske anskuelser foreligge ikke
for en større læserkreds; kun fra een side, der staaer i nøje
forbindelse med filologien, har han udtalt dem. Idet han i
sproget saa et meddelelsesmiddel mellem fornuftvæsener,
saa han det tillige som det medium, hvorigjennem individet
knytter sig som medlem sammen med slægten som
fornuftslægt1), og han lededes derved til at undersøge den rolle,
de forskjellige sprog spille ved kulturens udbredelse. Og
idet han fremdeles i sproget fandt folkepersonlighedens
grænse og sammenhold, og han selv hørte til et folk, hvis
sprog er lidet udbredt og hvis nærmeste stammefrænders er
ligesaa, maatte han spørge sig selv, hvad betydning disse
sprog og disse folk have for verdensudviklingen i det hele.
Det er betragtninger af denne art, han har forfulgt i nogle
smaa men tankevægtige skrifter: „Om Skandinavismens Forhold
til den almindelige Cultur“, „Om Begrebet og Betydningen
af Folkeejendommeligheden“, „Om de smaa Folks Stilling
og Vilkaar i det almindelige Aandsliv og Kulturbevægelsen“.
At denne stilling ikke kunde blive en saadan som de store
folks, saa han vel, men han fandt ikke deri noget
mistrøstende ; han mente, at ethvert folk, der med dygtighed
og kraft greb ind i det store fælles kulturarbejde, ogsaa
turde nære haab om et fortsat liv. Al tale om
nogetsom-helst folk, ogsaa det, han selv tilhørte, som et af forsynet
særligt begunstiget, var ham imod; men opgivelse af
nationalitet og sprog var det lige saa fuldt; til et virkeligt og
fyldigt menneskeliv hørte efter hans opfattelse netop natio^
naliteten med. Ligesom de to andre store sproggranskere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
