Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra disse betragtninger (— drømme kunde han
undertiden kalde det —) over en fjern tid, da nationerne leve i
fred med hinanden, vendte hans sind sig dog med
aner-kjendelse af virkelighedens krav til den nuværende tid med
dens kampe. Kun faa have vist følt den smerte som han,
da 1864 hans fædreland sønderlemmedes; men han varetog
sin gjerning som ellers og arbejdet gav ham styrke til at
holde sindet oppe; han ølte sandheden af det gamle ord, der
er sat over Rasks grav: Den som arbejder gaaer ikke til
grunde. Han var dengang ifærd med udgivelsen af den
sidste pentade af Livius; der var netop her en stor masse
detailerede undersøgelser og overvejelser at foretage; men
ingen vil enten i textens behandling eller i den redegjørelse
herfor der gaaer forud kunne paavise, at den sorg der
tyngede hans sind skulde have svækket hans aandelige syn;
kun i de ord der slutte fortalen udtalte han sine følelser kort
og simpelt i det fremmede tungemaal: „ Satis verborum de
pusillis rebus tristissimo tempore“. Ogsaa i de senere aar
var han tit forstemt ved tanken om sit fædrelands skjæbne,
men, som sagt, arbejdet holdt ham oppe, og ved siden
deraf et i en sjelden grad kjærligt familieliv og omgang med
venner og disciple. Af hans ungdoms venner vare de
allerfleste gaaede bort, og han havde overlevet mangfoldige af
sine disciple; men han omfattede ogsaa de yngre og yngste
blandt de endnu levende med kjærlighed. Nogen egentlig
skole kan man næppe med rette sige at han har stiftet;
men han har, hvad der i det mindste forekommer mig
bedre, haft en stor kreds af disciple, af hvilke nogle
nærmest holdt sig til de fag, han havde foredraget, andre fulgte
andre retninger, men vistnok ingen uden taknemmelighed
og hengivenhed for deres gamle lærer. Fra hans karakter
laa det fjernt at forlange en slavisk betræden af de samme
veje, han var gaaet; han glædede sig ved de yngres stræben
og virken ogsaa i aandens andre sfærer Da vort samfund
blev stiftet, troer jeg, at han i førstningen nærede nogen
betænkelighed ved at træde ind; han var bange for at
virke trykkende ved sin stilling og sit navn. Men det varede
ikke længe før han lod sig optage som medlem, og der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
