- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
159

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oplysninger i Romania (XIV, 154)1). S. 201 omtales også de
italienske maggi (folkelige skuespil, der opføres om sommeren);
men hvorfor tages her ikke hensyn til de ulige vigtigere
repræsentanter for det folkelige „dramma parlante“ , jeg mener de
forskellige gejstlige skuespil (rappresentazioni sctcre), der endnu
stadigt opføres i Syditalien og er de sidste rester af
middelalderens mysterier og mirakler?2) — Til s. 201, 1. 2 f. n.
bemærker jeg, at aviser skrevne i dialekt foruden i Frankrig og
Italien3) også findes i Schweiz, f. eks. Fögl d’Fngiadma, der
trykkes i Samedan (Samaden) ved lun.

I det andet afsnit af den metodiske del gives dernæst en
fremstilling af kildernes behandling; her har først G.
Gröber og dernæst Adolf Tobler ordet. Gröber påviser „den
sprogvidenskabelige forsknings metode og opgave“ (s. 209—250)
gennem en sammenlignende karakteristik af den empiriske, den
historiske og den genetiske sprogforskning, det hele oplyst ved
en mængde velvalgte og interessante eksempler. Overhovedet
må det siges, at afsnittet som helhed i høj grad fortjener
opmærksomhed ; det er affattet i en klar og præcis form, er
desuden overordentlig mangesidigt og rigt på fine og nye
bemærkninger; ikke blot romanister men enhver, der giver sig af med
sproglige undersøgelser, vil her finde noget at lære og tænke
over. At man hist og her i enkelte detailspørgsmål kan være
af en anden mening end G., er i og for sig naturligt og kan
aldeles ikke svække eller forandre det gunstige iudtryk af
helheden. Alle vil således sikkert godkende G.’s opfattelse af
subjonctif s anvendelse i en sætning som qu’il vienne, når han siger, at
den er „ein Hauptsatz nur auf dem Papier, nicht aber in der

*) Anm. skal her tilføje, at han selv har haft lejlighed til i en kro
nord for Pitesti at høre en läutar foredrage flere gamle ballader.

2) Se nærmere Pitré’s forskellige arbejder, som for uyligt er blevet
plagieret af Th. Trede, Das geistliche Schauspiel in Süditalien.
Berlin 1885.

3) Til fuldstændig belysning af det interessante, men (trods mange
forsøg) endnu ikke rationelt behandlede spørgsmål om det virkelige
forhold mellem det litterære sprog og dialekterne i Italien vilde
også hø*-e en redegørelse for, i hvilken udstrækning de
forskellige dialekter anvendes som skriftsprog. Som et beskedent
bidrag hertil skal jeg meddele en fortegnelse over de dialektblade,
som jeg er blevet opmærksom på i Italien, og hvoraf jeg ejer en
lille samling: i Udine udkommer Florean dal Palazz (friaulisk
dialekt), i Venedig L’ombra de Sior Antonio Rioba (navnet på
en gammel folkelig figur) og Barababao („Bussemanden“, anvender
også rigssproget), i Bologna Ehi! cli’at scusa („Med forlov“), i
Florens La chiacchiera („Sladresøsteren“), i Neapel San
Car-lino og Cola Capasso (navnet på en neapolitansk folkedigter -j- 1745).
Nogle af disse blade er humoristiske, andre alvorlige; de er alle
enten dag- eller ugeblade; flyveblade har jeg udelukket. Muligvis
vil en anden, der har været i flere ital. byer end jeg, kunne
suplere min fortegnelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free