- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
238

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gjælder naturligvis i end høiere grad denne hans Phonetik,
der i det hele er at betragte som en udvidet bearbeidelse af den
første.

S. Skouboe: Hovedreglerne for den tyske Udtale. Kjø-

benhavn. Carl Larsen. 1887. 20 S.

Denne lille Bog, der væsenlig er et Uddrag af de i
Vie-tor’s „Elemente der Phonetik“ fremstillede Regler for Udtalen af
Tysk, maa siges at være en ret praktisk Hjælpebog, navnlig for
yngre Lærere, der ikke have nogen Øvelse i at tale Sproget, og
hvis Øre derfor svigter dem ved Undervisningen; dens ringe
Omfang og billige Pris gjør den tillige anvendelig i selve Skolen,
men den fordrer da, paa Grund af sin sammentrængte
Fremstilling, at Lærerens Ord staar forklarende og udfyldende ved
Siden af. Anm. skal benytte Lejligheden til at gjøre nogle faa
spredte Bemærkninger, som han ved Gjennemlæsningen har
fundet Anledning til. — S. 9. Blandt Undtag. 1. kunde været
medtaget Ocker (Flod), samt Personnavne (f. Ex. Brockes). -—
Vokalens Længde i Erde, iverden, Arzt og hätscheln er vistnok
højst tvivlsom, efter Anm.’s Erfaring er den overvejende kort,
i det mindste i det nordtyske Sprog, som har særlig Interesse
for os. — Det er næppe heldigt, at tydelige Bøjningsformer som
labst, lebst, liebst, legt, liegt, trügt, hvis Vokallængde beror paa
Stammens Længde, ere blandede imellem de øvrige Ord, og hvad
har ie (liebst, liebt) her at bestille? — S. 10. Om Sydtyskerne
virkelig sige Obacht med langt o, tør Anm. ikke udtale nogen
bestemt Mening om; Nordtyskerne gjøre det som Regel ikke. —
S. 12. Anm. skal meget betvivle, at oi i ahaj, Boje, Koje
nogensinde lyder som äu el. eu, samt at Myrte almindelig staves
Mirte. — S. 16. Rækken af tyske Ord, der staves med x, er
ikke fuldstændig, der bør i det mindste tilføjes Taxe; Kux er
ved en Fejltagelse stavet Kuhs. — S. 17. Det forekommer
Anm. meget uheldigt at medtage den ^-lignende Udtale af g, som
jo kun er en Indrømmelse til den slette Berliner-Udtale; a og ß
burde altsaa falde sammen. — S. 18. Det er næppe
heldigt at opstille som almindelig Regel, at s foran p og t i
Forlyd skal udtales som sch, da ingenlunde alle Tyskere gjøre dette;
Udtalen vil derved ufejlbarlig blive dreven over i den
Yderlighed , som man især hører af Holstenerens Mund ; man bør
vistnok indskrænke sig til at fordre en „svag, tynd sch-hyå,
frembragt i den forreste Del af Munden“. — S. 20. Hovedreglen i
§ 10 er naturligvis rigtig, men de valgte Exempler i No. 1 ere
særlig uheldige, da de alle fire faktisk kunne have Tonen paa
andet Leds første Stavelse; det bør vistnok bemærkes, at
Udtalen af sammensatte og afledede Adjektiver paavirkes noget af
Sætningstonen.

C. A. Nissen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free