- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
242

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Betegnelse, da de utvivlsomt angive Gjenstanden for den i
Hovedsætningen udtrykte eller foresvævende Forestilling om
Grund — causa cur faciam lige saa vel som causa ut faciarn
= causa faciendi —; andre Grammatikere have betegnet
dem mere almindeligt som Relativsætninger, hvad der
ligeledes er fuldt berettiget — Schemaet est causa cur er
jo umiskjendeligt aldeles homogent med est locus ubi, est
tempus quum, ligesom Schemaet est cur med est ubi, est
quum, og Madvig sammenstiller ogsaa § 363 Anm. 3
Con-junctiven i de paagjældende Sætninger med Conjunctiven i
visse Relativsætninger, nemlig dem, der „betegne Hensigt
eller Bestemmelse“ —, og da der nu i slige Forbindelser i
alt Fald hos de .ældre Digtere (Plautus og Terents)
forekomme Bisætninger ikke blot med conjunctivisk, men af og
til ogsaa med indicativisk Form1), maa jeg her, hvor jeg
har at gjøre med Sætningsforbindelsen i dens Heelhed,
foretrække denne mere almindelige Betegnelse. Ogsaa paa
Græsk gjenfindes, om end i langt ringere Udstrækning, den
samme Sætningsforbindelse i sin væsentlige Grundform, men
med adskillige Divergentser i det Enkelte, deels i
Henseende til de i Bisætningen optrædende Modusformer —•
hvad der naturligviis har sin Grund i den almindelige
Forskjel mellem Modusbetegnelsernes Anvendelse i de to
Sprog —, deels ogsaa i Henseende til de forskjellige
Former for Bisætningens Tilknytning til Hovedsætningen. Alt
dette kunde det vel være nyttigt at have et samlet
Overblik over, i alt Fald har jeg for mit Vedkommende ikke
sjelden følt Trang til at kunne gjøre mig nogenlunde Rede
for de herhenhørende Phænomener, og da jeg ikke veed
nogensteds at have fundet dem behandlede i Sammenhæng

— hvad der jo forresten ingenlunde udelukker Muligheden
af, at de maaskee kunne være det alligevel —-, har jeg
bestræbt mig for at forfølge Sprogbrugens Forekomst i den

’) Plaut. Bacch. V, 2, 25 (28) sed quid est, quapropter nobis uos
malum minitamini? Epid. I, 1, 39 est causa, qua causa simul
mecum ire ueritust. Ter. Uec. V, 1, 6 edepol credo te nou nil
mirari, Bacchis, quid sil, quapropter te hue foras puerum euocare

i usai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free