Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spørgende1), men aldrig i egentlig relativ Forbindelse. Og
hvad det ubestemte Relativpronomen angaaer, da er ganske
vist o xt som indirect spørgende Causaladverbium
ingenlunde ualmindeligt2), men et relativt o n med causal
Betydning veed jeg ikke et eneste sikkert Exempel paa. Der
er i et Par Digtersteder en Mulighed for, at der maaskee
kan foreligge et saadant 8 ti, men i det ene er den relative
Function, i det andet den causale Betydning ikke sikker.
Utvivlsomt causait, men ikke nødvendigviis relativt og i alt
Fald ikke relativt i Ordets egentlige Forstand er,
Skrive-maadens Rigtighed forudsat, det 8 rt, Nauck har indført i
Eur. Phoen. 1300, hvor Choret synger om Eteokles og
Po-lyneikes : tnXnvsg, o u nors uoi’outiytn- inl (fgév ßoa ßug-
ß u o t’j hc/J/v STSvuxTm’ u j ’bxqoïç âaxÿvir t &çtfvij<rù) (om man
med Nauck o. ü. efter f,Axhdnjv sætter Komma, saa at
Hovedsætningen til den ved 8 n indledede Bisætning kan være
den efterfølgende udsigende Sætning — d-orpipa —, eller
med andre Udgivere et større Interpunctionstegn, saa at
Hovedsætningen bliver det forudgaaende beklagende Udraab
Tfi/Mveg, er med Hensyn til Bisætningsordets Betydning
ligegyldigt). Før Nauck læste man her 8Tt som
Causalconjunc-tion, og der var vel ikke Noget til Hinder for, at det
til-føiede nors, som vel sagtens er det, der har bevæget Nauck
til den forandrede Skrivemaade, ogsaa kunde staae ved en
saadan (de Usalige, at de nogensinde have hunnet o. s.
v.)-men det kan godt være, at Nauck alligevel har gjort Ret i
at skrive 8 ti. Hvorledes han selv vil have dette 8 u
opfattet. har jeg ikke seet nogen Tilkjendegivelse om;
Causaladverbium maa det naturligviis være, men skal det være
relativt, kan det i alt Fald kun være ubestemt relativt med
indrømmende Betydning (hvorfor nu end), en Function, der
som før bemærket allerede staaer i nær Berøring med den
indirect spørgende. Og saaledes kan det utvivlsomt op-
*) Soph. Oed. Col. 1291 ü <Y ÿl&ov, >:<h; (Toi ïïéAio Zéçat) nettst*.
-) For at nævne enkelte Steder fra forskjellige Tider og Sphterer
s. f. Ex. Iliad. I, 64, Herod. III, 27, Eur. Rhes. 135, Arist. Plut.
966, Thuc. I, 90, Xen. Hell IV, 5, 9, Demosth. XX, 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
