Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ist’s, dasz Forestillingen om Grunden utvivlsomt nedlagt
ikke særlig i Bisætningsordet, men i selve den prædicative
Forbindelse, da maa det Samme lige saa vel kunne være
Tilfældet i det latinske quid est quod tilligemed de
tilsvarende affirmative Udtryk hoc (illuc) est, quod1) og i det
ligelydende Spørgsmaal paa Græsk. Og at det factisk var
Forestillingsformen livad (dette) er det, at, som laae til Grund
for disse Udtryk, og ikke Forestillingsformen hvad (dette)
er det, hvorfor2), synes for den latinske Komedies Ved-
‘) Naar Schoemann i den omtalte Afhandling S. 269 (8) udtaler sig
saa baardt, som han gjør, om dem, „qui in talibus loquutionibus
C[iiod coniunctionem, non pronomen esse opinantur“, da dog
Bisætningsordet kun kan opfattes som Verbets „obiectum internum“
— „Imperite . . facinnt“ lyder Dommen —, synes han at have
overseet baade sit eget Spiogs levende Vidnesbyrd og den
Omstændighed, at ogsaa Conjunctionen quod i sin Oprindelse slet ikke
kan være Andet end netop Pronominet som „indre Object“, at
f. Ex, quod vicisti kun kan være kommet til at betyde at du har
seiret, fordi det kunde betyde det, som du har seiret 0: Seiren,
sotn du har vundet. Hvad enten hoc est quod glorior er meent
som dette er det, hvoraf jeg praler eller som dette er det, at jeg
praler, siger det i Virkeligheden ikke Andet end dette er det,
som jeg praler (hæc est gloriatio, quam glorior), og den, der her
opfatter quod som Conjunction, afviger kun fra den, der opfatter
det som Pronomen, ved at han søger Forestillingen om Grund i
Hovedsætningens udtrykkelige prædicative Synthese, medens den
Anden søger den i Bisætningens kun latente attributive Synthese.
2) En tredie Forestillingsform, som man, for saa vidt Hovedsætningen
er spørgende, maaskee ogsaa kunde komme til at tænke paa, er
den, der paa Dansk udtrykkes ved hvad er der (paa Færde), at
(siden) 0. s. v. (med hvad som Subject). Det er den, der ligger
til Grund, naar f. Ex. Forchhammer gjengi ver Plaut. Mere. I, 2,
63 (65) f. quin tu expedis, quid siet, quod me per urbem currens
quærebas modo? ved men saa forklar da, hvad der er i Vejen,
siden du kommer løbende og søger mig over hele Byen-, men den
synes, da her Hovedsætningens Tanke dog øiensynlig skal træde
langt mere selvstændig ud fra Bisætningens, at kræve et noget
besterntere udformet Hovedsætningsindhold, som vi da ogsaa finde
det paa Tydsk, hvor denne Forestillingsform maa erkjendes for
den eneste mulige, naar Opfattelsen af was som Subject er
indiceret ved manglende es, f. Ex. Zedlitz, zwei Nächte zu Valladolid
II, 5: doch was ist Euch, theures Weib, dasz Ihr zittert? (i den
umiddelbart forudgaaende Keplik derimod hedder det efter
Forestillingsformen hvad er det, at: Sagt, was ist es, dasz Ihr unver-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
