Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f. Ex. tL anvrlv ov <pfe a&ov paa den anden Side, da kan
ogsaa det omskrivende Udtryk med elrai ikke af den Grund
gjøre Krav paa at opfattes anderledes i det ene Tilfælde
end i det andet. Jeg troer altsaa, at man i alle Maader
er i sin gode Ret, naar man ogsaa Arist. Thesm. 202
skriver tl ô’ torIr1) (ir; Séôoixuç ü.&eïv ttinôite; og saaledes ogsaa
lier opfatter Bisætningen som en simpel Gjenstandssætning
og Forestillingen om Grunden som udtrykt ikke ved
Bi-sætningsordet, men ved selve den prædicative Forbindelse,
hvorved da det causale Ö « vilde være udelukket ogsaa fra
hele denne Gruppe af Forbindelser.
Er nu den her udviklede Opfattelse af den causale
Syntheses Plads i det latinske quid (hoc, illuc) est quod og
det tilsvarende spørgende Udtryk paa Græsk rigtig og
grundet, og er der, som jeg haaber, ikke i det Foregaaende
overseet noget væsentligt Moment eller Vidnesbyrd om
Sprogbrugen, da kunne vi altsaa efter samtlige foreliggende Data
som Slutningsresultat af den herhen hørende Deel af
Undersøgelsen fastholde dette: 1) at et causait ‘6 n med klart og
fuldt udpræget relativ Function overhovedet slet ikke er
kommet til virkelig individuel Udvikling paa Græsk, og
2) at hvor der i Form af en virkelig sammensat Sætning,
hvis Bisætning er indledet ved et hvorfor, tales eller
spørges enten om Grunden til en allerede stedfindende eller
fuldendt Handling eller om Grund eller Ikke-Grund til en
*) De paagjældende Udgaver have ’sativ, uvist, hvorfor; thi Mængden
af heterogene og tildeels vilkaarlige og slet formulerede Regler er
her stundom mere til Hinder end til Gavn for gjensidig
For-staaelse. Det kunde være allerede paa Grund af Elisionen i rfi —
efter Rost gr. Gr. § 12 Anm. 4, hvis Hjemmel forresten er mig
ubekjendt —, det kunde ogsaa (i alt Fald for saa vidt der sættes
Komma efter i’attv) være som Udtryk for Opfattelsen hvad er der
pcid Fmrde, cit (siden) — ïativ = vnân/zt effcer ol 7taXaioi Eustath.
in Iliad. p. 880, 22 —, men det er vel dog nærmest (ligesom der
Demosth. LII, 8 læses il ti ïativ . . o at Iqwtü) fordi Spørgsmaalet
angaaer Tingens egentlige Væsen — eativ — iatlv ov efter G.
Hermann de emend. rat. Græc. gramm. p, 86 —; i Conseqvents heraf
maatte der da ogsaa Xen. Mem. II, 7, 3 skrives «’ note tat tv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
