Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det forøget Va-gt, at der ikke i Lovens ydre Form er noget
Tegn paa en Laggrænse her; jeg tror dermed at have
bevist min Ret til at tvivle om Rigtigheden af denne
Antagelse af S og dermed ogsaa om Rigtigheden af hans
Antagelse om en fuldkommen stræng og nøjagtig
Gjennem-førelse af det Rubriceringspriucip, som S mener at
Lovgiveren havde fulgt uden andre Hensyn. Jeg antager altsaa, at
vi endnu i Bestemmelserne, der følger efter VI, 46, har
Bestemmelser, der tilhører den samme Lovrevision og Optegning,
som har givet os alt det foregaaende, og at altsaa navnlig
ogsaa analoge Bestemmelser til dem i Afsnittet VI, 46 —
VII, 15 har staaet paa en tilsvarende Plads i den ældre
Hovedlov. Der er da at søge en Forklaring paa, hvorfor
Lovgiveren har anbragt disse Bestemmelser paa dette Sted
og derved er afveget fra det Rubriceringspriucip, han synes
at have fulgt i den forangaaende Del af Loven. Og denne
Forklaring er efter min Mening at søge deri, at de tre
Bestemmelser i dette Afsnit omhandlede Retstilfælde, som efter
deres Natur synes at maatte have været dels temmelig
sjældne og exceptionelle, dels ganske accessoriske, saa at
Lovgiveren ikke har villet omhandle dem , førend han i
Rækkefølge havde givet de Bestemmelser, der omhandlede
det mere almindelige og regelmæssige, hvortil saa det andet
kunde slutte sig som et Tillæg. At han paa den anden Side
ikke har villet vente med at anbringe disse Bestemmelser,
indtil han havde behandlet Arvedatterretten, synes mig ogsaa
let forklarligt; denne var nemlig af saa stort et Omfang, at
hine 3 Bestemmelser, hvis de først skulde have været
anbragte efter den, vilde være bleven fjærnede alt for langt
fra de Lovafsnit, hvortil de naturligst sluttede sig; og
desuden er Arvedatterretten et saa ganske ejendommeligt
Afsnit af den hele Arveret, at det ikke kunde forstyrre meget,
om den sondredes lidt fra dennes øvrige Del ved dette lille
Indskud. Hvad endelig angaar den noget „uordentlige“
Orden, i hvilken Indskudets 3 Bestemmelser er bleven
stillede, synes Lovgiveren herved at være bltven ledet af
det Hensyn, at der i de 2 første Bestemmelser var
Spørgs-maal om i-;aadaniie Personers Stilling. der under visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
