Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Loddet slaar i Bund. er mærkelig større, naar Vaudhenteren
er paa. end med Rorloddet alene.
Baillk-Maslinetl. Den følgende Tabel er
Middelre-sultater af Forsøg ined Baillie-Maskinen, med en total
Belastning fra 142 til 182 Kilo (285 til 305 Pd.),
gjennemsnitlig 171 Kilogram (342 Pd.), efter et større Antal Iagt-
that the velocity of the lead when it strikes the bottom
is perceptibly greater with the water-bottle attached than
without.
The Baillie Machine. — The following Table gives the
mean results computed from an extensive series of
soundings with the Baillie machine, the total sinking-weight, which
varied from 285 to 365 pounds, having averaged 342 pounds:
Favne. Tid ■’lad fra «aa." Interval. Hastighed Favne pr. Sek. Fathoms. Time. Interval. Voloeit Fath. pr..
200 0" O’
300 0 51 0" 51" 1.96
400 1 48 0 57 1.76
500 2 50 1 2 1.60
600 3 59 1 9 1.46
700 5 12 1 13 1.37
8O0 6 27 1 15 1.33
900 7 48 1 21 1.23
1000 9 15 1 27 1.16
1100 10 43 1 28 1.14
1200 12 16 1’ 33 1.08
1300 13 53 1 37 1.03
1400 15 27 1 34 1.07
1500 17 5 1 38 1.02
1600 18 46 1 41 0.99
1700 20 20 1 34 1.06
Kurverne B i Figg. 15 og 16 viser Tabellens
Resultater.
Sammenligner man Kurverne i Fig. 16, saa ser man
strax, hvorledes det tungere Lod slaar i Bund med en
större Hastighed end det lettere, og Nødvendigheden af
tungere Lod til de dybere Lodskud fremtræder med Styrke.
Figuren viser tydelig, hvorledes Rorloddet alene kommer
til kort paa Dybder over 1000 Favne, saaledes som
Erfaringen har vist.
Et. fælles Træk for alle tre Hastighedskurver er deres
bølgeformige Løb paa større Dybder. Dette forklares ved
Bremsningens Ujevnhed. Bremsningen paa Rullen er
paavirket af Søgangen, idet den falder lettere at regulere i
roligt Vejr end i uroligt, naar Fartøjet løfter og sænker
sig og derunder snart rykker i Linen, snart gaar med dens
Bevægelse. Men Ujevnheden i Bremsningen er vistnok
ogsaa af fysiologisk Natur. Uuder den første Del af
Loddets Udlob bremser Folkene paa Rullen med friske Kræfter
og udelt Opmerksomhed. Figuren viser i den tilsvarende
Del af Hastighedskurverrie den største Regelmæssighed.
Saa bliver Bremserne trætte og mindre agtpaagivende.
Lodlinen begynder at slænge op og ned og til Siderne paa
Vejen fra Rullen til Fodblokken. Et ,.brems ordentligt"
fra den kommanderende Ofticiers Mund bringer atter
Regelmæssighed i Bevægelsen, men denne afløses igjen af
Virkningen af Træthed under det fortsatte anstrængerrde
Arbejde, og saa fremdeles. Disse Perioder i Hastigheden
200 0™ 0*
300 0 51 0" 51" 1.96
400 1 48 57 1.76
500 2 50 1 2 1.60
600 3 59 1 9 1.46
700 5 12 1 13 1.37
800 6 27 1 15 1.33
900 7 48 1 21 1.23
1000 9 15 1 27 1.16
1100 10 43 1 28 < 1.14
1200 12 16 1 33 1.08
1300 13 53 1 37- 1.03
1400 15 27 1 34 1.07
1500 17 5 1 38 1.02
1600 18 46 1 41 0.99
1700 20 20 1 34 1.06
The curves B. B in Figs. 15 and 16. are constructed
ironi the results set forth in this Table.
A glance at the curves in Fig. 16, shows that the
heavier the lead the greater will be its velocity’on reaching
the bottom: and hence the need of increasing the
sinking-weight for deeper soundings. The diagram clearly discloses
the untrustworthiness ol’ the tube-lead as a
sounding-instrument for depths of more than 1000 fathoms, thus
confirming the result of experience,
A common ’feature distinguishing the three curves of
velocity is their sinuous course in great depths. This must he
ascribed to want of uniformity in braking. The’ said
operation is disadvantageous^ affected in a seaway, the
revolutions of the reel being easier to regulate in calm .than in
rough weather, when the vessel heaves and sinks,
now-dragging after her the line, and now following its motion.
Meanwhile, the cause of irregular braking is in part, no
doubt, physiological. The men. who coine to their work
fresh, brake at first with skill and undivided attention.
This is evident from the diagram, which exhibits
greatest regularity of form in the corresponding portion of the
curve of velocity. After a time, the brakesmen get tired,
and in consequence less attentive. The sounding-line is
jerked up and down and sideways on its passage from the
reel to the leading-block. By an encouraging word, the
officer in charge cau, indeed, for a time, restore regularity
to the braking; but soon the effects of lassitude, brought
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
