Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dybde
Stilt. No. Favne (Depth) (/••’»«•) S. Ståt. No.
323 0 223 664 335
326 O 123 595 ’" 650 VI 330
328 0 200 620 m 656 „, 342
332 1 I49 640 a 344
334 0 403 640 m 660 a 347
134
Dybde Dybde
Favne Ståt. Favne
1 Depth) S. No. (Depth)
( Pius.) (/•»’.-.)
O 624 »’ 349 0
’79 650 i 1487
0 37 523 0 630 i 647 V, 647 i 610 a 350 352 355 0 300 1686 0 300 0
0 631 m 948
1429 639 i 357 0
Dybde
Ståt. Favne’
No. (Depth > (t"ms.)
585 << 350 0 575
637 416 f>47
557 ’" 361 0 623
635 »’ 905 621
630 c 362 0 624
604 V, 450 (>39
638 >» 363 0 600
580 0 260 656
638 m 368 0 540
455 ’’ 3 >5 658
Kartet Pl. XXXI V viser Fordelingen af den
speci-fiske Vægt ved J— i Havets Overflade. Det er
væsentlig det samme som Tornøes Kart No. 1. udjevnet og
udvidet. Som man ser. har Liniernes Løb paa dette Kart
megen Lighed med Isothermernes Lob paa Kartet Pl.
XVI. der fremstiller Aarets Middeltemperatur. Til de
højere Temperaturer svarer en højere specifisk Vægt, en
højere Saltholdighed. Den højeste specifiske Vægt findes
i Atlanterhavet, hvor den er over 1.0270. Herfra skyde
Linierne for’lige specifisk Vægt sig i Fonn af Tunger op
over det norske Hav, med Tendents til Udvidelse henimod Jan
Maven. Tungernes Axe ligger vestligere end
Temperaturens. Tungerne fortsætte videre ind i Østhavet. og udenfor
Spidsbergens Vestkyst. Tunger med mindre specifisk Vægt
trænge frem mellem Jan Mayen og Spidsbergen og i Jan
Maven-Renden. Udenfor Islands Vest- Nord- og tildels
Østkyst ligge Tunger med saltere Vand. Et fælles Træk
er, at den specifiske Vægt overalt formindskes henimod
Kysterne. Her ville Elvene og den større Nedbørmængde
stadig tilføre Havoverfladen ferskt Vand, medens
Fordunstningen er større over Havet, hvor Vinden udfolder en
større Hastighed. Det samme finder Sted henimod de
islagte Dele af Havet, hvor Fordunstningen er ringe,
Temperaturen lav, den relative Fugtighed stor og
Vindhastigheden svækket, og hvor Isens Smeltning afgiver ferskt Vand
til Havoverfladen.
Kartet PI. XXXV viser Fordelingen af den
specifiske Vægt ved Havbunden. Ogsaa her er der merkelige
Overensstemmelser med Temperatur-Kartet Pl. XXV. I
Færø-Shetland-Renden og nordenfor dens Munding er
iskoldt Vand med meget høj Saltholdighed. Dette iskolde
Vand har dog intet Minimum af Temperatur, idet det er
koldere længere Nord. Imellem Jan Mayen og Norge,
ved den 70. til 71. Breddegrad, finde vi Maxima baade af
Temperatur og af Saltholdighed. Udenfor disse skyde sig
fra Jan Mayen-Renden og, paa deres Østside, fra Nord
Tunger med lavere Temperatur og ringere Saltholdighed.
En lang smal Tunge med højere Saltholdighed og højere
The map, Pl. XXXIV, shows the distribution of the
specific gravity, temp. ]-„ -_’. at the surface of the sea.
It is essentially the same as Tornoe’s map, No. 1.
equalized and extended. As will be seen, the course
of the lines on this map has considerable resemblance
to the course of the isotherms on the map Pl. XVI.
representing the mean annual temperature. To the
higher temperature corresponds a higher specific gravity, i. e..
a larger amount of salt. The highest specific gravity is
met with in the Atlantic Ocean, where it reaches Upwards
of 1.0270. From thence the lines for equal specific gravity
shoot up in the form of tongues over the Norwegian Sea. with
a tendency to expand as they approach Jan Mayen. The
axis of the tongues lies more to the west than does that
of the temperature. The tongues extend farther into the
Barents Sea and oft* the west coast of Spitzbergen.
Tongues having less specific gravity press onward between
Jan Mayen and Spitzbergen and through the Jan-Mayen
Channel. Off the west, north, and partly the east coast of
Iceland, lie tongues of salter water. A common feature is
that of the specific gravity everywhere diminishing in
proximity to the coasts. Here the rivers and a greater amount
of precipition continually furnish the surface of the sea with
fresh water, whereas farther out evaporation increases, the
wind exhibiting greater velocity. The same phenomenon
may bo observed near the ice-covered portions of the sea.
where evaporation is tardy, temperature low, the relative
humidity considerable, and the velocity of the wind
impaired, and where, too, the melting of the ice brings an
accession of fresh-water to the surface.
The map, Pl. XXXV, shows the distribution of the
specific gravity at the sea-bottom. Here, too, remarkable
agreement is exhibited with the Map of Temperature. PI.
XXV. In the Færoe-Shetland Channel, as also north ol’ its
mouth, we find ice-cold water containing a very
considerable proportion of salt. This ice-cold water has. meanwhile,
no minimum of temperature, tile water being colder still
farther north. Between Jan Mayen and Norway, at the 70th
to the 71st parallel of latitude, occur maxima of both
temperature and saltness. As boundaries of these maxima, extend
from the Jan-Mayen Channel, and. on their east side, from
the north, tongues with a lower temperature and a less amount
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
