Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Den midterste Del af Centralstrængen er noget
tyndere end den forreste og bagerste Del, og udsender til
begge Sider en Mængde Grene, hvoraf enkelte staa næsten
lige overfor hinanden, .medens andre alternere, endog med
temmelig lange Mellemrum, Fig. 16, a. De fleste af disse
Grene gaa meget snart ind imellem Hudens Muskellag,
hvor de. dele sig, enkelte andre kunne forfølges noget
længere, førend de tabe sig i Huden. De have ved deres
Udspring en næsten horizontal Retning.
Efterhaanden som Centralstrængen kommer længere
fortil, bliver den noget tykkere, Fig. 16, b; deri løber
imellem begge Æggebeholderne, Fig. 16, h, h, ved Siden af
Bugkarret, og afsender lignende Grene til Huden og
Me-senteriet, som dens midterste Del, kun have de her en
mere skraa Retning. Naar den er kommen lidt foran
Æggebeholderne, afgiver den paa hver Side en fin Gren,
Fig. 16, c, der gaar bag til Udførselskanalen for
Æggebeholderne. Den afgiver fremdeles mange fine Grene til
Mesenteriet og Huden, indtil den omtrent 3mm fra
Mund-aabningen deler sig i to Stammer, Fig. 16, d, der gaar hver
til sin Side og omfatter den forreste Del af Svælget,
hvorefter de forene sig paa dettes Rygside, og danner derved
en temmelig vid Ring, hvorfra udgaar Grene til Huden,
Mundhulheden og Spiserøret, Fig. 16, e.
Bagtil fortsætter Centralstrængen sit Løb ved Siden
af Æggestokken, Fig. 16, f, som for endel dækker den, og
afgiver en Mængde Smaagrene til Huden, samt flere Grene
til Mesenteriet og Æggestokken; henimod Anus deler den
sig, Fig. 16, g, og slaar sig om Endetarmen, hvor begge
Grene tabe sig ganske i Bindevævet.
Centralstrængen er fuldstændig uden Knuder eller
Ganglier; den har en temmelig fast Skede, indenfor hvilken
er et peripherisk cellulært Lag, og et centralt, der er det
tykkeste, og bestaar af Nervefibriller. Det peripheriske
Lag synes at være sammenvoxet med Skeden; noget Kar
findes ikke. Grenene ere sammensatte paa lignende Maade,
og det har ikke været os muligt at opdage nogen ganglionær
Dannelse, ligesaalidt paa dem, som paa Centralstrængen.
Efter Lacaze-Duthiers Undersøgelser over
Nervesystemet hos Bonellia viridis synes dette at stemme temmelig
overens med hvad vi have fundet hos Hamingia; den
væsentligste Forskjel ligger i, at hos denne, som ingen Snabel
har, nærmer Svælgringen sig mere den for Gephyreerne
almindelige.
Professor Greef1 angiver, at ifølge hans Undersøgelser
skal Centralnervestrængen hos Echiurus Pallasii,
Thalas-sema Baronii og Bonellia viridis, samt hos mange
børste-løse Gephyreer være uden Ganglier og indesluttet i et
1 Sitzungsberichte d. IGesellscliaft zur Beförderung der gesammten
Naturwissenscbaften zu Marburg, No. 2, Febr. 1874.
The medial section of the central nervous chord is
somewhat thinner than are the anterior and posterior
sections, and sends off from either side a multitude of branches,
some of which have their points of origin nearly opposite,
whereas those of others alternate one with the other,
sometimes at considerable intervals, fig. 16, a. Most of these
branches very speedily pass in between the muscular layers
of the skin a few can be traced somewhat farther, before
they coalesce with the integument. At the point of issue,
they have all of them a well nigh horizontal direction.
Gradually increasing in thickness, fig. 16, b, the
farther anteriorly it protends, the central nervous chord
passes between the two uteri, fig. 16, h, h, alongside of
the ventral vessel, and sends off to the skin and the
mesentery branches of the same kind as those issuing from
its mesial section; they take, however, a more oblique
direction. A little anterior to the uteri, it sends forth
from either side a slender branch, fig. 16, c, which
strikes off backward to the oviducal canal, or uterine
duct. It still continues to furnish the mesentery and the
skin with numerous ramifications, till it divides, about 3mm
from the buccal aperture, into two principal branches, one
on either side, fig. 16, d, which, proceeding to the gullet,
coil round the anterior portion of that organ, and then
unite on its dorsal surface, forming a large ring, from
which branches are sent off to the skin, the buccal cavity,
and the oesophagus, fig. 16, e.
Posteriorly, the central nervous chord protends
alongside of the ovarium, fig. 16, f, by which it is partly
covered, and sends off a multitude of ramifications to the
skin, and several branches to the mesentery and the
ovarium; in close proximity to the anus, it divides
dichotom-ously, fig. 16, g, encircling the rectum, where both branches
coalesce with the connective tissue.
The central nervous chord is entirely destitute of
nodes or ganglions; it is furnished with a comparatively
firm-textured sheath, underneath which extends a peri])hera.l
cellular and a central layer, the latter, consisting of
nervous fibrils, being the thickest. The peripheral layer would
appear to be connate with the sheath: there is no vessel.
The branches are built up in like manner; and we have
failed to detect any trace of ganglionous organs either on
these subsidiary offshoots or on the central chord itself.
The nervous system in Bonellia viridis, as described .
by Lacaze-Duthiers, would appear to agree pretty closely
with what we have observed relating to that system in
Hamingia; the principal difference lies in this, that the
latter, which is not distinguished by a proboscis, has the
pharyngeal rin’g ’ nearer in resemblance’ to that generally
met with in the Oephyrea.
Professor Greef1 states, that, according to his
obsei-vations, the central nervous chord in Echiurus Pallasii,
Thalassema Baronii, Bonellia viridis, and in many other
asetous Gephyreans, is destitute of ganglions, and enclosed
1 Sitzungsberichte d. Gesellschaft zur Beförderung der gesammten
Naturwissenschaften zu Marburg, No. 2, Febr. 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
