Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Slægten Elpidia maa efter vor Opfatning stilles
nærmest Kolga i den systematiske Række, men over denne. Vi
kunne ikke være enige med Dr. Théel, der sætter Elpidia
meget hoit, idet han udtrykker sig saaledes: -Cependant,
d’aprés la description que j ai l’honneur de presenter å
l’Académie. il ressort qu’il se trouve ä un degré de
dével-oppement bien supérieur å celui de toutes les Holothuries
connues jusqu’å présent. témoin en particulier la symétrie
bilaterale sensiblement accentuée chez lui."
Den bilaterale Form. der er temmelig stærk udpræget
hos Elpidia og endnu skarpere hos Kolga, er det fornemmelig
Théel lægger Vægten paa. naar han stiller Elpidia saa høit
i Udviklingsrækken: men ser man hen til. at en Mængde
Echinodermlarver have en bilateral Fonn. og at denne f.
Ex. hos Slægten Psolus ingenlunde har begrundet dennes
systematiske Stilling, saa kunne vi ikke medgive, at den
bilaterale Fonn kan tynge stærkt i Vægtskaalen. hvor det
gjælder Anordningen i Systemet. Her forekommer det os.
at der maa tages væsentlig Hensyn til den hele
Organisation. og gjor man dette for Elpidias Vedkommende, saa
viser det sig. at Huden visselig indeholder en stor Mængde
Kalk: men Spikelformen er den mest fremtrædende : og de
smaa Hjul. som foruden Spiklerne ere tilstede, tyde hen
paa et svagt Slægtskabsforhold med Chirodoterne. temmelig
Iavtstaaende Holothurider. Det indre Skelet er jo • bygget
omtrent som hos Kolga. kun noget stærkere: men
Spikel-dannelsen er der. og det er uskikket til Fæstepunkt for
Længdemusklerne. Stenkanalen er med sin yderste Ende
fastvoxen til Huden: men nogen udviklet Madreporplade
tindes ikke: kun der. hvor Sammenvoxningen linder Sted.
altsaa paa Stenkanalens yderste (øverste) Ende. iagttages
en Kalkfletning, der er Begyndelsen til en Madreporplade
— et Skridt over Larvestadiet. Vandkarsystemet har kun
to Ambulakralkar og Tarmkanalen intet Appendix (Lunger).
Nervesystemet er som hos Kolga. kun er der langt færre
Horeorganer, end hos denne. Alt dette tyder dog hen paa
en lavere Organisation, end hos de fleste Holothurier.
Slægten Irpa har jo mange Berøringspunkter med
baade Elpidia og Kolga. og kan ikke stilles synderlig høiere
end disse: men den har dog Noget, der fjerner den lidt
længere fra Larvestadiet, end de to nævnte, og det er. at
paa Stenkanalen, strax indenfor den Ende. der er fastvoxen
til Huden, er en udviklet Madreporplade.
auditory properties: for it is hard to conceive that an
animal ranking in other respects so low should be highly
endowed in this.
Elpidia must, we opine, in the systematic order of
arrangement be placed next to Kolga, but next above that
genus. We cannot agree with Dr. Théel in giving a high
rank to Elpidia. He says in his Memoir: — uCependant,
d’apres la description que j’ai l’honneur de presenter å
l’Académie. il ressort qu’il se trouve k un degré de
dével-oppement bien supérieur å celui de toutes les Holothuries
connues jusqu’å présent. témoin en particulier la symétrie
bilaterale sensiblement accentuée chez lui."
The bilateral form, which is rather a prominent
feature in Elpidia, distinguishes in a still higher degree Kolga,
and it is this character that has chiefly induced Dr. Théel
to give Elpidia so high a grade in the scale of
development: numbers of the larval forms of Echinodermata
are bilateral, but this has not been the character —
in ranking the genus Psolus for instance —
determinative of systematic position: and hence we cannot
concede that bilaterality of form should have any material
influence thereupon. In arriving at such a decision, the
organization as a whole should, in our opinion, be the
chief criterion to be guided by: and assuming this to be
the case. Elpidia must descend to a lower status. It
is true, the skin in this genus contains a very large
amount of calcareous deposit, but the spicular form
greatly predominates: and the rotated corpuscles, or wheels,
that occur along with the spiculæ. would seem to indicate
a slender link of connexion with the Chirodotæ. rather
low-graded Holothurians. The structure of the inner skeleton is
much the same as in Kolga, only somewhat stronger: but
here. too. the spicular formation constitutes a leading
feature. and renders it of no service as a point of attachment
for the longitudinal muscles. The sand-canal is connate at
its upper extremity with the integument, but there is no
fully developed madreporic body: where the skin and the
stem unite, however, at the upper extremity of the latter,
occurs a calcareous web — the rudimentary indication of
a madreporic body, showing the animal to rank a grade
above the larval stage. The aquiferous system is furnished
with two ambulacral vessels: the intestinal canal has
no appendix (respiratory tubes’). The nervous system is
similar to that in Kolga. save in the number of auditory
vesicles, which is far more limited. But. taken together,
all these structural details assuredly point to a lower
organization than is met with in most Holothurians.
The genus Irpa presents numerous points of
resemblance to both Elpidia and Kolga. and cannot be ranked
much higher than the two latter genera in the scale of
development: it has. however, a character removing it a
step farther from the larval stage than is either of those
animals, viz. a fully developed madreporic plate on the
sand-canal, in immediate proximity to the point at which
the latter is connate with the skin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
