Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
sig temmelig meget til Slægten Stichaster, med andre Ord,
de danne virkelig en Overgang.
Slægten Stichaster, der oprindelig opstilledes af
Müller et Troschel1, men som senere inddroges under Slægten
Asteracanthion i deres Afhandling: „System der
[Asteriden",2 er paany optaget af Perrier3 og Viguier4 i deres
Klassifikation af Asteriderne, hvilke sidste Forfattere
angive som Slægtskarakter Følgende: „Squelette dorsal formé
de pieces allongées transversalement, imbriquées et
dispo-sées en séries longitudinales."
Man vil heraf se, at det er Ryghudens Skelet, der
hovedsagelig er taget Hensyn til ved Opretholdelsen af
Slægten Stichaster, og det staar ikke til at nægte, at dette
afviger temmelig meget fra det, der er angivet at være
eiendommeligt for Slægten Asterias, nemlig det
uregelmæssigt retikulerede, stormaskede Hudskelet, saaledes som det
findes hos Asterias rubens, gludalis, etc. etc. Men hos vore
to nye Asterier, er det dorsale Hudskelet noget forskjelligt
saavel fra det, der tilhørér Slægten Asterias, som fra det
hos Stichaster.
Asterias spitsbergensis har vel paa Skiven og Midten
af Armene et retikuleret Hudskelet; men paa Siderne danne
de taglagte Kalkstykker to regelmæssige Rækker og nærme
sig her Skeletbygningen hos Stichaster. Men endnu langt
nærmere denne kommer det dorsale Hudskelet hos Asterias
hyperborea. Her bestaar, som vi ovenfor have seet,
Skelettet af Kalkplader med Udløbere, der ikke alene ere
taglagte, men danne især paa Midten og Siderne af Armene
regelmæssige Rækker, der nærme sig meget Anordningen
hos Stichaster. Paa Skiven derimod have Kalkpladerne
dels meget korte, dels ingen Udløbere, ere uregelmæssige i
Form og danne større Masker, ligesom Centralpladen med
de til den stødende 5 Kalkstykker, mellem hvilke ere
temmelig vide Masker, nærmer sig Skivens Hudskelet hos
Slægten Asterias, Tab. IH, Fig. 7.
Hudskelettet hos Asterias hyperborea har særdeles
meget tilfælles med det hos Asteracanthion albulus, Stimpson,
der af Yerrill og Ed. Perrier er henført til Slægten
Stichaster, fordi dens Skelet bestaar af taglagte Kalkplader,
der danne Længderækker. Men undersøger man nøiere
Hudskelettet hos Stichaster albulus, vil man finde, at
Kalkpladerne vel ere taglagte, men at de ere saaledes
placerede, at Maskerne ere meget videre end hos Stichaster
rosens, der er den egentlige Type for denne ikke meget
udprægede Slægt. Til Sammenligning tjene Fig. Tab. VI,
of the dermaljskeleton they approach much to the genus
Stichaster, in other words, they are really a transition-form.
The genus Stichaster, originated by Miiller and
Troschel1, but subsequently included in the genus
Asteracanthion, in their treatise „"System der Asteriden"2, is
included anew by Perrier3 and Viguier4, in their classification
of the Asteridæ. The last named author states the
following, in reference to the generic character: „Squelette
dorsal formé de pieces allongées transversalement
imbriquées et disposées en séries longitudinales." It is apparent
from this, that it is the abactinal dermal skeleton upon
which most weight is laid, in the establishment of the
genus Stichaster, and it cannot be denied, that this, differs
considerably from that which is given as characteristic of
the genus Asterias, namely, the irregularly reticulated large
meshed, dermal skeleton, such as is found in Asterias
rubens, Asterias gladalis etc. etc. But, in these, (our two
new Asteridæ referred to,) the dorsal dermal skeleton is
somewhat different from that pertaining to the genus
Asterias, as well also, as from that of Stichaster.
Asterias spitsbergensis it is true, has, upon the disk
and in the middle of the rays, a reticulated dermal
skeleton, but on the lateral surfaces, the imbricate calcareous
ossicles form two regular series, and in this, they approach
to the skeleton structure af Stichaster. Still closer,
however, does the abactinal dermal skeleton of Asterias
hyperborea approach. As shown above, the dermal skeleton
consists, here, of calcareons plates with prolongations, which,
not only lie overlapping, but, particularly on the mesial
and lateral surfaces of the rays, form regular series, which
in arrangement approach much to that of Stichaster. On
the other hand, the calcareous plates of the disk with
partly, very short, partly, no prolongations, and with their
irregularity of fonn, producing larger meshes; also, the
mesial plate, with its 5 adjoining calcareous plates,
forming tolerably wide meshes; approach in similarity, to the
dermal’skeleton of the disk in genus Asterias, (Pl. Ill fig. 7).
The dermal skeleton of Asterias hyperborea, has a
great deal in common with that of Asteracanthion albulus,
Stimpson, which, by Verrill and Ed. Perrier, is assigned to
the genus Stichaster, because its skeleton is constructed of
imbricate calcareous plates, forming longitudinal series. But
if we examine the dermal skeleton of Stichaster albulus
more closfely; we find, that certainly the calcareous plates
are placed imbricate, but, they are so placed, that the
meshes are much wider than in Stichaster roseas, which is
the genuine type for this not much distinguished genus.
1 Monatsbericht der K. Äkademie der Wissensch. Berlin.
April 1840.
2 Miiller et Troschel. System der Asteriden. 1842.
3 Edmund Perrier. Revis, de la Collect, du Mus. d’hist. natur,
de Paris. Archives de zoologie expér. et gen. Tome 4, pag. 260.
4 Dr. Viguier. Anatomie comparée du squelette des stellerides.
Archives de zool. expér. et gen. Tome 7, pag. 93.
1 Monatsbericht der K. Akademie der Wissensch. Berlin.
April 1840.
2 Müller & Troschel. System der Asteriden. 1842
3 Edmund Perrier. Revis, de la Collect, du Mus. d’hist. natur,
de Paris. Archives de zoologie expér. et gen. Tome 4, pag. 26(5.
4 Dr. Viguier. Anatomie comparée du squelette des stellerides.
Archives de zool. expér. et gén. Tome 7, pag. 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
