Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
betydelige Størrelse og pragtfulde Farve, ved de smaa,
ufuldkomment udviklede og lyst pigmenterede Øine, de
overordentlig brede Antenneblade og den stærkt forlængede
indre Svobe paa Iste Par Folere. I de fleste øvrige Punkter
viser den særdeles stor Lighed med følgende Art.
Beskrivelse. Legemets Form er (se Fig. 1 og 2),
sammenlignet med de egentlige Hippolyte!-, temmelig slank
og noget sammentrykt fra Siderne. Den ligner i denne
Henseende noget mere samme hos Arterne af den
nærstaa-ende Slægt Virbius Stimpson. Dog synes Forkroppen paa
Grund af det lidet udviklede Pandehorn usædvanlig kort i
Forhold til Bagkroppen.
Rygskjoldet er oventil temmelig stærkt hvælvet, med
Høiden betydelig storre end Breden og den øvre Contour
fortil noget bueformigt hoiet. I den forreste Del bemærkes
en tydelig, men ganske kort median Længdekjol, der er
bevæbnet med en enkelt liden fortilrettet Tand. Foran
denne Kjol skyder frem i horizontal Retning en i Midten
noget fordybet trekantet Paudeplade, der hvælver sig over
Øinenes Insertion og til hver Side er begrændset ved en
tydelig markeret Kant. Den gaar fortil ud i 3 spidse
Tænder, hvoraf de 2 yderste og korteste egentlig forestiller
de usædvanlig stærkt udviklede Supraorbitaltorner. medens
den midterste, spidst udtrukne og ud over Øinenes Ender
ragende Tand er det rudimentære Pandehorn. Den forreste
Rand af Rygskjoldet viser nedenfor Pandepladen og lige
over 2det Par Føleres Insertion en kort Antennaltorn
hvorfra en noget bugtet Linie strækker sig bagtil og antyder
et Slags Begrændsning mellem Mave- og Leverregionen.
Længere nede og noget fjernet fra Randen Andes en spids
saakaldt Hepaticaltorn. der fortsætter sig bagtil i en kort
Kjol. De nedre forreste Hjørner af Rygskjoldet er
derimod simpelt tilruudede uden noget tandformigt Fremspring,
og de nedre Kanter er i hele sin Længde jevnt bueformigt
bøiede. Rygskjoldets bagre Rand er oventil noget fortykket
og ganske svagt udrandet i Midten. De afrundede
Side-fløier dækkes for en Del af 1ste Bagkropssegments Epimerer
(se Fig, 2).
Bagkroppen er meget kraftigt udviklet og mere end
dobbelt saa lang som Rygskjoldet. Af dens Segmenter
eide to forreste som sædvanligt oventil ganske korte og
adskilte ved større hudagtige Mellemrum. 3die Segment er
som hos Hippolyterne oventil stærkt pukkelformigt
fremspringende og gaar bagtil i Midten ud i en triangulær noget
nedad bøiet Fortsats. De 3 bagerste Segmenter aftager
hurtigt saavel i Hoide som i Brede, og sidste Segment er
meget smalt og næsten cylindriskt. Epimererne paa de 3
forreste Segmenter er hos de ægbærende Hunner særdeles
store og brede; navnlig udmærker sig i denne Henseende
2det Segments Epimerer, som danner særdeles brede,
elliptiske, udad convexe Plader, hvis Sidedele for en stor Del
dækker saavel det foregaaende som efterfølgende Epimer
i se Fig. 2). Hos Hannerne er disse Epimerer dog for-
distinguished from the other species of the genus by reason
of the small, imperfectly developed, and faintly pigmented
eyes, the remarkably broad antennal scales, and the greatly
elongated inner flagellum on the 1st pair of antennæ. In
most other respects, it exhibits great resemblance to the
following species.
Description. — Form of body (see ligs. 1, 2), as
compared with that of the true Hippolytes, rather slender,
and somewhat compressed from the sides. In this respect,
the body has greater resemblance to that in the
approximating genus Virbius Stimpson. Meanwhile, the
cephalo-thorax would appeal’, from the slight development of the
rostrum, to be unusually short as compared with the
abdomen.
The carapax rather arched above, with the height
very considerably in excess of the breadth, and the upper
contour somewhat projecting anteriorly. On the foremost part,
may be observed a distinct, but exceedingly short, median
longitudinal carina, armed with a small, anteriorly directed
tooth. In front of this keel protends horizontally,
somewhat depressed in the middle, a triangular frontal plate,
arching over the insertion of the eyes, and on either
side marked off by a well-defined border. Anteriorly, it
branches out into 3 pointed teeth, of which the 2 outermost
and shortest, strictly, represent the unusually developed
supraorbital spines, whereas the median tooth, sharply
produced and jutting beyond the extremities of the eyes, is
the rudimentary rostrum. On the foremost margin of the
carapax, below the frontal plate and immediately above the
insertion of the 2nd pair of antennæ, is seen a short
antennal spine, whence a somewhat curved line extends
posteriorly, indicating a kind of demarcation between the gastric
and hepatic regions. Farther down, and at some distance
from the margin, occurs a pointed, so-called hepatic spine,
continued posteriorly as a short carina. The antero-lateral
corners of the carapax are, on the other hand, simply
rounded, without any dentiform projection, and the lower
margins, throughout their entire length, uniformly arched.
Above, the posterior margin of the carapax is somewhat
incrassated, and very slightly emarginate in the middle.
The rounded lateral wings are partially overlapped by the
lst segment of the abdomen (see fig. 2).
The posterior division of the body is very strongly
developed, and more than twice the length of the carapax.
Of its segments, the two foremost are, as usual, quite short
above, and separated from each other by wide membranous
spaces. As in the Hippolytes, the 3rd segment projects
above, prominently hunched, extending posteriorly along
the middle as a triangular, somewhat downward deflected
prolation. The 3 hindmost segments diminish rapidly alike
in height and in breadth, and the last segment is exceedingly
narrow, and almost cylindrical. On the 3 foremost segments,
the epimera in the ovigerous females are exceedingly large
and broad; this is more particularly the case with the
epimera of the 2nd segment, which constitute remarkably
broad, elliptic, externally convex plates, whereof the lateral
parts to a great extent overlap alike the preceding and the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
