- Project Runeberg -  Den Norske Nordhavs-expedition 1876-1878 / The Norwegian North-Atlantic Expedition 1876-1878 / 6. Bind /
36

(1880-1901)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Bagkroppen stærkt afsmalnende, oventil jevnt hvælvet.
Øi-nene smaa og ufuldkomment udviklede. 1ste Par Polere
fæstede ovenover 2det Par, med kort og tykt Skaft og 2
stærkt forlængede Svøber; 2det Par forsynet med et vel
udviklet Blad og en overordentlig lang, traadformig Svøbe.
Kindbakkerne kraftigt udviklede med den indre Bude
plade-formigt udvidet og i Kanten fint saugtakket; eu liden, men
tydelig 3-leddet Palpe tilstede. Kjæverne og de første Par
Kjævefodder af en liguende Bygning som hos de typiske
Carider. 3die Par Kjævefodder stærkt forlængede, forsynede
ved Basis med en vel udviklet Exognath og en
supplemental Gjelle; det yderste Led sylformigt tilspidset, uden Torner.
Alle Fødder forsynede med vel udviklede Svommegrene, de
2 forreste Par kortere end de øvrige, med smaa Saxe, de
2 følgende Par tynde og spinkle med stærkt forlænget
Endeklo. sidste Par noget uligt de 2 foregaaende, med
særdeles kort og rudimentær Endeklo. Gjellerne paa hver Side,
iberegnet den supplementære Gjelle paa 3die Par
Kjævefodder, 10, ordnede i en dobbelt Rad. Bagkroppens
Svøm-mevedhæng kraftigt udviklede med lancetformige Endeplader.
Det midterste Halevedhæng stærkt forlænget, med den ydre
Del smalt udtrukken og Spidsen bevæbnet med divergerende
Torner. De ydre Halevedhæng kortere end det midterste,
med den ydre Plade længst, af aflang Form og uden nogen
Tværsutur ved Enden.

Almindelige Bemærkninger. Den Form, hvorpaa
denne nye Slægt er grundet, viser vistnok i visse
Henseender nogen Overensstemmelse med Slægten Pasiphae Savigny,
hvortil den af Buchholz er henført, men frembyder dog paa
den anden Side saa mange characteristiske
Eiendommeligheder. at jeg finder det absolut nødvendigt at betragte den
som Typen for en distinct Slægt, der neppe engang vil
kunne forenes med Pasiphae under en Familie.

Med Slægten Pasiphae stemmer den væsentlig kim
overens derved, at de 2 forreste Fodpar er forsynede med
Saxe og at alle Fodpar har en Svømmegren (Exopodit); men
denne Svømmegren er her langt kraftigere udviklet end hos
hin Slægt, hvor den har mere Udseende af et rudimentært
Appendix. Ligeledes er de 2 forreste Fodpar betydelig
mindre, medens de 3 følgende, der hos Pasiphae er smaa
og svage, her er vel udviklede. Fra Slægten Pasiphae skiller
den sig eudvidnre ved den mere undersætsige, næsten trinde
Kropsform, de ualmindelig tynde, membranøse Integumenter,
Øinenes rudimentære Beskaffenhed, Munddelenes meget ulige
Bygning samt Halevedhængenes eiendommelige Form.

Efter min Mening slutter den her omhandlede Form sig
nærmere til den af Roux opstillede og i almindelighed til
Peneiderne henførte middelhavske Slægt Ephyra, hos hvem
de 2 forreste Fodpar ligesom lios nærværende Fonn er
kortere end de følgende og forsynede med smaa Saxe.
Men ogsaa de 2 herhen hørende Arter synes i visse
Henseender at skille sig saameget, at det heller ikke vel lader
sig gjöre at henføre vor Fonn til denne Slægt.

Posterior division of body rapidly tapering; above,
uniformly arched. First pair of anteunæ attached above
second pair, with a short and thick peduncle and 2 very
considerably produced flagella; second pair furnished with a
well-developed scale and a remarkably long, filiform
flagel-lum. Mandibles powerfully developed, with the inner
extremity lamelliform dilated, and, along the margin, delicately
serrate; a small, but distinctly three-jointed palp present.
Maxillæ and first pairs of maxillipeds exhibiting a similar
structure to that characterizing those parts in the typical
Caridians. Third pair of maxillipeds greatly produced,
furnished at the base with a well-developed exognath and
a supplementary branchia; outer joint awl-shaped, and
without spines. All of the legs provided with well-developed
natatory branches, the 2 foremost pairs shorter than the
rest, with small chelæ, the 2 succeeding pairs thin and
slender, with a greatly produced terminal claw, last pair
somewhat unlike the 2 preceding pairs, with an exceedingly
short and rudimentary terminal claw. Number of branchiæ
on either side, including the supplementary branchia on 3rd
pair of maxillipeds, 10, arranged in a double series.
Pleo-poda powerfully developed, with lanceolate terminal plates.
Telson greatly prolonged, with the exterior portion drawn
slenderly out, and the point armed with diverging spines.
Outer caudal appendages shorter than telson, with the
exterior plate longest, of oblong form, and without any
transverse suture at the extremity.

General Remarks. — The form on which this new genus
is based, does indeed, in certain respects, exhibit some
agreement with the genus Pasiphae Savigny, to which Buchholz
has referred it, but, on the other hand, has so many
characteristic peculiarities, that, in my judgment, it is absolutely
necessary to regard the animal as the type of a distinct
genus, hardly even to be united with Pasiphae under one
family.

AVith the genus Pasiphae, its chief agreement consists
simply in the 2 foremost pairs of feet being furnished with
chelæ, and in all of the pairs having a natatory branch
(ex-opodite); but this branch is far more powerfully developed
than in the former genus, where it has merely the appearance
of a rudimentary appendix. Moreover, the 2 foremost pairs
of legs are considerably smaller, whereas the 3 succeeding
pairs, wiiich in Pasiphae are small and feeble, exhibit a
powerful development. From the genus Pasiphae. it also
differs by reason of its comparatively more thickset, almost
rounded, form of body, the unusually thin, membranaceous
integuments, the rudimentary character of the eyes, the
very different structure of the oral parts, and the peculiar
form of the caudal appendages.

In my judgment, the form in question approximates
more closely the Mediterranean genus Ephyra, established
by Roux, and generally referred to the Peneidæ, in which
the 2 foremost pairs of legs, as in the present form, are
shorter than the succeeding, and furnished with small chelæ.
But the 2 species belonging to this genus would in certain
respects also appear to differ so much, that the fonn here
treated of cannot be safely classed with them in the same genus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:02:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordhavexp/6/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free