Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsentlig fra de øvrige, idet denne Gren lier er meget kort
og af simpel oval Form. Ligeledes bemærkes nogen
Forskjel i disse Lemmer mellem begge Kjøn. Hos Hannen
er de idethele kraftigere byggede, med forholdsvis kortere
og bredere samt mindre rigeligt børstebesat Basaldel. Den
indre Gren paa 1ste Par (se Fig. 28) er ogsaa betydelig
bredere end hos Hunnen og har Enden næsten tvært
af-kuttet. Paa 2det Par (Fig. 29) findes fæstet til den indre
Gren 2 Appendices, hvoraf det forreste og korteste svarer
til samme hos Hunnen, medens det 2det er særegent for
Hannen og har Formen af en smal tungedannet Plade, der
i Kanterne er besat med stærke tornformige Børster.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 25) er af en
overordentlig smal og langstrakt Form og rager betydeligt ud
over de ydre Halevedhæng (se Fig. 1). I siu forreste
Fjerdepart er det af nogenlunde cylindrisk Form, men
afsmalnes derpaa hurtigt og jevnt bagtil, saa at det-yderste
Parti bliver særdeles smalt. Selve Spidsen (Fig. 26) er
noget udvidet og viser en noget udbuet Enderand, hvortil er
fæstet 7 Torner. De 5 midterste af disse er indbyrdes af
ens Størrelse og Udseende, hvorimod de 2 yderste er langt
kraftigere udviklede og mere end 3 Gange saa lange samt
stærkt divergerende til liver Side. Langs Siderne af
Vedhænget og noget nærmere den dorsale Flade bemærkes en
Række af G meget smaa Torner.
De ydre Halevedhæng (Fig. 27) har en ganske kort
og simpel Roddel. Af Endepladerne er den indre
lancet-formig og rundt om besat med lange Fjærbørster. Den
ydre Plade er noget længere end den indre og i Spidsen
noget skraat afskaaret. med den ydre Kant ganske lige og
besat med korte og fine Børster, den indre svagt buet
Ved det ydre Hjørne findes en særdeles liden og rudimentær
Torn. Pladen er forøvrigt ganske simpel, uden Spor af
nogen Tværsutur i sit yderste Parti.
I levende Tilstand er hele Dyrets Legeme tilligemed
dets forskjellige Vedhæng af en særdeles intensiv og
pragtfuld blodrød Farve. De lange Svøber paa Følerne viser i
sit basale Parti mere eller mindre tydeligt afvexlende mørkere
og lysere Ringe eller Tværbaand. Øiepigmentet er som
ovenfor anført opakt hvidt.
Længden af de største Individer, er. maalt fra
Antennebladenes Spids til Enden af det midterste
Halevedhæng, 83""". Hannerne synes i Regelen at være større end
Hunnerne.
Udvikling. Den betydelige Størrelse af de under
Hunnens Bagkrop fæstede Æg (se Fig. 2) lader formode,
at Udviklingen enten som hos Slægten Bythocaris sker
directe, eller at den i al Fald kun er forbunden med en
ufuldstændig Metamorphose. Kun hos et enkelt Exemplar
fandtes imidlertid Udrogn. og denne var her endnu ikke
saa udviklet, at nogen Undersøgelse i nævnte Retning kunde
anstilles.
De mindste erholdte Exemplarer, af kun 16""" Længde
in this respect distinguished from the rest chiefly by the said
branch being exceedingly short and of a simple oval form.
Some difference, too, is observed in these parts on
comparing the sexes. In the male, they have on the whole a
more powerful structure, with the basal portion
comparatively shorter and broader, and less densely beset with
bristles. The inner branch on the 1st pair (see fig. 28)
is also considerably broader than in the female, and has
the extremity almost truncate. On the 2nd pair (fig. 29),
are seen, attached to the inner branch, 2 appendices, of
which the anterior and shortest corresponds to that in the
female, while the other is peculiar to the male, and has
the form of a narrow, hnguifonn plate, beset along the
margins with strong, spiniform bristles.
The telson (fig. 25) is remarkably narrow and elongate
in form, and projects considerably beyond the outer caudal
appendages (see fig. 1). Its anterior fourth has an
approximately cylindric form, and thence it rapidly and
uniformly tapers in a posterior direction, the hindmost part
thus becoming exceedingly narrow. The point itself (fig.
26) is somewhat dilated, and exhibits a slightly
outward-curving terminal margin, to which are attached 7 spines.
The 5 middle ones are uniform in size and appearance,
whereas the 2 outermost are far more powerfully developed,
and upwards of 3 times the length of the others, as also
widely diverging to either side. Along the sides of the
appendage, and somewhat nearer the dorsal surface, is observed
a series of 6 exceedingly small denticles.
The outer caudal appendages (fig. 27) have a short
and simple basal part. Of the terminal plates, the inner
is lanceolate, and beset round the edge with long, plumose
bristles. The outer plate is a trifle longer than the inner,
and at the point somewhat obliquely truncate, with the
outer margin perfectly straight and beset with short and
slender bristles, the inner slightly arcuate. At the outer
corner, occurs an exceedingly small and rudimentary denticle.
For the rest, the plate is quite simple, without the slightest
trace of a transverse suture in its outermost part.
In a living state, the whole body of the animal,
together with its various appendages, has an exceedingly
vivid and brilliant blood-red colour. The long flagella of
the antennæ exhibit in their basal part more or less
distinctly alternating rings, or transverse bands. The ocular
pigment is, as stated above, opaque white.
The length of the largest individuals met with,
measured from the point of the antennal scale to the tip of
the telson, was 83""". The males would as a rule appear
to be larger than the females.
Development. — The very considerable size of the
eggs attached beneath the abdomen of the female (see fig.
2), gives reason to surmise, that the development, either
occurs direct, as in the genus Bythocaris, or that, at all
events, it is merely connected with an imperfect
metamorphosis. Meanwhile, roe was found in a single specimen
only, and the stage of development did not admit of
undertaking any investigation with the said object in view.
The smallest individuals obtained, measuring 16""" in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
