Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øinene er vel udviklede, skjøndt ikke meget store og
neppe fremragende til Siderne. Af Form er de meget kort
pæredannede eller næsten kredsformige, noget fladtrykte og
ved en smalt udlobende Stilk fæstede temmelig nær ind til
hinanden. Den facetterede Del indtager oventil (se Fig. 23)
kun den yderste eller marginale Zone. medens den nedentil
har en større Udbredning. Pigmentet er af mørk rødbrun
Farve og viste paa det nys optagne Exemplar et lignende
brillant guldglindsende Skjær, som er omtalt hos
Parery-throps spedabilis.
1ste l ar Foleres Skaft er af kraftig Bygning og i
Henseende til Leddenes Fonn og indbyrdes Længdeforhold
meget nær overensstemmende med samme hos B. ardica og
B. tridens Det særdeles korte knudeformige og tæt
haarede Appendix ved Enden af Skaftet er ligeledes
fuldstændig af samme Udseende som hos Hannen af B. ardica.
Den ydre Svøbe har den for de 2 omtalte Arter
characteristiske lamellære Udvidnmg ved Basis.
2det Par Føleres Blad (se Fig. 24) er af betydelig
Længde, nemlig over dobbelt saa langt som 1ste Pars Skaft,
men af en meget smal. næsten lancetdannet Form. med
den største Brede neppe ’/ä af Længden. Det afsmalnes
stærkt mod Spidsen, som, uligt hvad Tilfældet pleier at
være, er skraat afskaaret i Retningen udenfra indad, med
det ydre Hjørne stærkt fremragende og gaaende ud i et
skarpt tandformigt Fremspring. Svobens Skaft er forholdsvis
kort. men stærkt, omtrent lig 1 jå af Bladets Længde.
Endedelens Længde kan ikke bestemmes, da dens ydre Parti
var afbrukket, ligesom Endepartiet af begge Svøber paa
lste Par Følere.
Fodderne stemmer i alt væsentligt fuldkommen overens
med samme bos den typiske Art. Det ydre Parti (Fig. 25)
bestaar ogsaa her. foruden Endekloen, af 3 tydebgt afsatte
Led. hvoraf det yderste er særdeles smalt.
Bagkroppens Buglemmer (se Fig. 22) er samtlige
udviklede til mægtige Svømmeredskaber, der i sin Bygning
stemmer nær overens med samme hos Hannen af B. ardica.
Den indre Gren paa lste Par (Fig. 2G) er Hgesom hos
denne Art uleddet og plndeformig samt i den indre Kant
forsynet med en Rad af 10 Torner. Den ydre Gren paa
2det Par er betydelig stærkere forlænget end paa de øvrige
Par. og dens ydre Led er istedetfor med de sædvanlige
Randbørster bevæbnede med korte Torner.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 27) er af betydelig
Størrelse omtrent saa langt som de 2 sidste
Bagkropsseg-lneter tilsammen og af den for Slægten characteristiske
aflangt-tirkantede Form. Det afsmalnes kun høist
ubetydeligt mod Enden og har Sidekanterne næsten fuldkommen
lige samt bevæbnede med et stort Antal af smaa, noget
ulige udviklede Torner, der dog mangler ved det basale
Parti. Enden er som hos Slægtens øvrige Arter dybt
ind-skaaret i Midten. Indsnittet, der omtrent indtager l/6 af
Vedhængets Længde, er i Bunden afrundet og dets Kanter
bevæbnede med stærke, kamformigt ordnede Tænder. Ende-
Thc eyes are well developed, though not particularly
large, and project but very little, if at all. toward the sides.
In shape, they are abrupt-pyriform, or almost circular,
somewhat bevelled, and attached by a slender stem comparatively
close together. The cornea occupies, above, only the
outermost or marginal zone (see fig. 23), whereas, below, it has
greater extent. The pigment is a dark reddish-brown, that
in the living specimen exhibited the brilliant golden lustre
recorded as occurring iu Parerythrops spedabilis.
The peduncle of the 1st pair of antennæ has a powerful
structure, and, as regards the relative length of the joints,
closely corresponds with that in B. ardica and B. tridens.
Moreover, the exceedingly short, tuberculiform, and densely
ciliated appendix at the extremity of the peduncle, has
precisely the same appearance as that in the male of B.
ardica. The outer tiagellum exhibits the lamelliform dilatation
at the base characteristic of the 2 species in question.
The scale of the 2nd pair of antennæ (see fig. 24) is
of considerable length, viz. twice as long as the peduncle
of the 1st pair, but very slender, almost lanceolate in form,
its greatest breadth scarcely attaining one-fifth of the length.
It tapers abruptly toward the point, which, unlike what
usually occurs, is obliquely truncate, irom without to within,
and has the outer corner very considerably protending and
drawn out to a sharp, dentiform projection. The
peduncle of the flagellum is comparatively short, but strong,
measuring in length about one-third of that of the scale.
The length of the terminal portion cannot be determined,
its outer part having been broken off: this was the case,
too, with the terminal part of both flagella on the 1st pair
of antennæ.
The legs agree perfectly in all essential characteristics
with those in the typical species. The outermost portion
(fig. 25) consists in this animal too, not including the
terminal claw, of 3 well-defined joints, of which the last is
exceedingly slender.
The abdominal limbs (see fig. 22) are all developed to
powerful natatory organs, which, in structure, agree closely
with those in the male of B. ardica. The inner branch of
the 1st pair (fig. 20) is, as in that species, non-articulate
and lamelliform, and has, along the inner margin, a series
of 10 spines. The outer branch on the 2nd pair is much
more produced than on any of the other pairs, and has,
in place of the usual marginal bristles, its outer joint armed
with short spines.
The telson (fig. 27) is of considerable size, about as
long as the 2 last segments of the abdomen taken together,
and has the oblongo-quadrate form characteristic of the genus.
It tapers but very slightly toward the end, and has the
lateral margins almost perfectly straight, as also furnished
with a large number of small, somewhat unequally developed
spines, which, however, are wanting on the basal part
of the telson. The extremity appears, as in the other
species of the genus, deeply incised in the middle. The
incision, occupying about one-sixth of the length of the
appendage, is rounded off at the bottom, and has the margins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
