Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
stiller Haanden eller Saxen og er meget bevægeligt
forbunden med det foregaaende Led. er enormt udviklet og
selv længere end de 2 foregaaende Led tilsammen samt i
sit basale Parti stærkt opsvulmet for at kunne optage de
stærke divergerende Muskelknipper, der tjener til den
bevægelige Fingers Adduction, og hvis Udspring frembringer
paa den øvre stærkt convexe Del af Haanden en
eiendommelig facetteret Tegning. Fingrene er særdeles lange, længere
end Palmen, og ender i skarpe Spidser, der krydser
hinanden, naar Saxen er lukket. Den indre Kant af begge
Fingre er regelmæssigt saugtakket (se Fig. 18) indtil
henimod Spidsen, som er ganske glat. Den ubevægelige Finger
er noget bredere end den bevægelige og har mod Enden i
den indre Kant 2 korte Borster, i den ydre Kant 3
lignende og ved Basis en enkelt saadan.
2ndet Fodpar (Fig. 20) har den for Familien
Apseu-didæ characteristiske Bygning, der synes at gjøre dem
fortrinligt skikkede som Graveredskaber. De er noget længere
end 1ste Par, men forholdsvis smækrere og har de ydre
Led stærkt sammentrykte fra Siderne og bevæbnede med
stærke Torner. Basalleddet, som mangler ganske Exopodit.
er ikke mærkeligt indknebet ved Basis, men af nogenlunde
cylindrisk Fonn og næsten nøgent. 2det Led er vistnok
meget lidet, men dog langt tydligere fremtrædende end
samme paa 1ste Par. 3die Led er omtrent halvt saa langt
som Basalleddet og foruden med en Del simple Borster
bevæbnet med en stærk Torn ved Enden i den indre Kant.
4de Led er meget betydelig længere og bliver mod Enden
successivt bredere og mere sammentrykt: dets ydre Rand
er glat og kun ved Spidsen bevæbnet med en stærk Torn;
den indre Rand er derimod forsynet med en Rad af Borster
og i det forreste Parti desuden med 3 særdeles stærke
Torner, der er fæstede til særegne Afsatser. 5te Led er
ovalt, skiveformigt og bevæbnet med 8 stærke Torner, hvoraf
5 udgaar fra den indre Rand. 2 fra den ydre og 1 fra
Spidsen. Denne sidste er betydelig større end de øvrige
og i den indre Kant tint tandet; den forestiller egentlig
Endeleddet (I)actylus).
De 5 følgende Fodpar (Fig .21. 22. 24) er af meget
svagere Bygning og forestiller de egentlige Gangfødder.
De bestaar ligesom de 2 foregaaende Par af 5 Led
foruden den tynde og meget bevægelige Endeklo. Af disse
er Basalleddet omtrent saa langt som alle de øvrige
tilsammen. De 2 første Par har en lignende Retning som
Sax- og Gravefødclerne, idet Endekloen vender nedad og
bagtil, medens de 3 sidste i Regelen har en modsat
Retning. I sin Bygning viser de forøvrigt indbyrdes stor
Overensstemmelse. skjøndt der ved nøiere Undersøgelse lader
sig paavise en Del mindre fremtrædende Differentser. De
2 forreste Par (se Fig. 21) er saaledes rigeligere
børstebesatte end de øvrige, og de 2 følgende (Fig. 22) udmærker
compressed from the sides, and on the lower, or inner, margin
furnished with 4 strong bristles. The remaining part of
the leg, which represents the hand, or chela, and is very
flexibly connected with the preceding joint, attains an
enormous development, and is longer even than the 2
preceding joints taken together: moreover, it has the basal
part considerably swollen, for the reception of the widely
diverging fascicles of muscles that serve for the movable
fingers’ adduction, and whose origin produces on the upper,
extremely convex portion of the hand a peculiar, areolated
appearance. The lingers are remarkably long — longer than
the palm — and terminate in acute points, that cross one
another when the chela is shut. The inner margin of both
fingers is regularly serrate (see fig. 18) to within a short
distance from the point, which is quite smooth. The
immovable finger is somewhat broader than the movable one,
and has toward the extremity, on the inner margin, 2
short bristles, on the outer margin 3, of a similar kind, and
at the base one such bristle.
The 2nd pair of legs (fig. 20) exhibit the structure
characteristic ol’ the family Apseudidæ. that would appear
to render them admirably adapted to serve as fossorial
organs. They are somewhat longer than the 1st pair, but
comparatively more slender, and have the outer joints greatly
compressed from the sides, as also armed with strong spines.
The basal joint, on which the exopodite is entirely wanting,
does not appear much constricted at the base, but has a
well-nigh cylindrical form, and is almost naked. The 2nd
joint is indeed very small, but far more prominent than
that corresponding to it on the 1st pair. The 3rd joint
is about half as long as the basal joint, and has. exclusive
of a number of simple bristles, a strong spine at the
extremity, on the inner margin. The 4th joint is very much
longer, and becomes toward the extremity gradually broader
and more compressed: its outer margin is smooth, and at
the point armed only with a strong spine: the inner margin
has, on the other hand, a row of bristles, and on the
anterior portion also 3 exceedingly long spines, attached to
special, ledge-like projections. The 5th joint is ovato-discoid,
and armed with 8 strong spines, 5 of which proceed from
the inner margin. 2 from the outer, and 1 from the point.
The apical spine is considerably larger than the others,
and finely dentate along the inner margin: it represents,
strictly, the terminal joint (dactylus).
The 5 succeeding pairs of legs (tigs. 21. 22, 24) are
much more feeble in structure, and represent the true
pereio-poda. They consist, like the 2 preceding pairs, of 5 joints,
exclusive of the slender and very movable terminal claw.
Of these, the basal joint is well-nigh as long as all the
others taken together. The 2 tirst pairs have the same
direction as the chelipeds and fossorial legs, the terminal
claw turning downward and backward, whereas the 3 last
take as a rule the opposite direction. In their structure,
they exhibit for the rest very considerable agreement, though,
on closer examination, a number of slight deviations can
be shown. The 2 foremost pairs (see fig. 21) are, for
instance, more abundantly furnished with bristles than the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>