Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O!)
men de kan ogsaa strækkes mere ud til Siderne, saaledes
som paa Fig. 1 fremstillet. Man kan paa dem adskille et
langt n-leddet Skaft og en forholdsvis ganske kort
uiange-leddet Svøbe. Skaftets 2 første Led er meget korte og
tykke, af noget uregelmæssig Form og adskilte fra hinanden
ved en skjævt snoet Sutur (se Fig. 6). De 3 ydre Led er
derimod stærkt forlængede, cylindriske og tæt haarede samt
aftager successivt i Tykkelse; næstsidste er det længste af
alle. Svøben (Fig. 7) er noget mere end halvt saa lang
som Skaftets sidste Led. meget tynd og sammensat af 8
tydeligt begrændsede Led. hvoraf det lste næsten er saa
langt som alle de øvrige tilsammen. Langs den bagre Kant
er den forsynet med nogle yderst smaa simple Børster, der
er tæstede knippevis til særegne Afsatser, hvoraf der lindes
10 paa lste Led. 2 paa 2det og 1 paa hvert af de øvrige.
Det særdeles lille yderste Led bærer paa sin Ende en kort
kloformig Torn. der egentlig er at betragte som et særskilt
Endeled.
Munddelene er tæt sammentrængte paa Undersiden af
Hovedet og adskilte fra dettes forreste Kand ved en bred
Epistomialplade (se Fig. 3).
Overlæben (Fig. 3 og 8) danner en fra
Epistomial-pladen- udgaaende bevægelig, bredt firkantet Lap. hvis bagre
Kant er i Midten jevnt indbugtet og tæt cilieret.
Underlæben (Fig. 8) er dybt tvekløftet. med
Sidelapperne afrundede og ucilierede.
Kiudbakkerne (Fig. 10) er af kraftig Bygning og har
den mod Munden vendte Ende stærkt udvidet og
vinkel-formigt bøiet. Selve Tyggeranden viser fortil 2 tandede
Fortsatser og bagtil en bred riflet Tyggeknude; mellem
begge disse Partier tindes nogle faa stive tornformige
Borster. Som sædvanlig er der nogen Forskjel i Bevæbningen
paa høire og venstre Kindbakke: men denne Forskjel er
dog her kun lidet fremtrædende. Af nogen Palpe findes
intet Spor.
lste Par Kjæver (Fig. 11) har 2 fortilrettede og noget
indadkrummede Tyggelappe, hvoraf den ydre er stærkest.
Den er noget sammentrykt fra Siderne og langs den indre
Kand tint cilieret: Enden er tvært afskaaret og bevæbnet
med stærke, tilspidsede Torner. ordnede i flere Bader.
Den indre Tyggelap er betydelig baade kortere og smalere
end den ydre samt meget bevægeligt forbundet ined
Basaldelen. Den er som den ydre Tyggelap i den indre Kant
fint cilieret og bærer ved Spidsen 3 tykke cilierede Torner.
2det Par Kjæver (Fig. 12) er forholdsvis smaa og
svagt byggede. Man adskiller en bred, sammentrykt eller
noget pladeformig Basaldel og et lidet til dennes ydre Hjorne
fæstet tvedelt Appendix. Den indre, stærkt buede Kant
af Basaldelen er besat med en tæt Bad af stive Børster og
danner den egentlige Tyggerand. Det ovenomtalt ydre
Appendix, der er bevægeligt forbundet med Basaldelen gaar
ud i 2 fingerformige Lapper, hvoraf enhver ba rer 3 grovt
cilierede Børster. Ved nøiere Undersøgelse viser den ydre
the other geniculate flexions; they admit however of being
more fully extended toward the sides, as shown in fig. 1.
On these antennæ can be distinguished a long, five-jointed
flagellum. The 2 first joints of the peduncle are
exceedingly short and thick, somewhat irregular in form, and
separated one from the other by an obliquely twisted suture
(see fig. 6). The 3 outer joints, diminishing successively
in thickness, are. on the other hand, extremely elongate,
cylindric. and thickly covered with hair: the penultimate
joint is the longest ol’ all. The flagellum (fig. 7) is a trifle
more than half as long as the terminal joint of the peduncle,
very slender, and composed of 8 distinctly defined joints,
of which the 1st well-nigh equals in length all the others
taken together. Along the posterior edge, it is furnished
with a few exceedingly small, simple bristles, attached in
tufts to special, ledge-like projections, of which there are 10
on the 1st joint. 2 on the 2nd. and 1 such on each of the rest.
The extremely small outermost joint bears at the extremity
a short unguiform spine, that, strictly, must lie regarded
as a separate terminal joint.
The oral appendages are crowded together on the under
side of the bead, and separated from its anterior margin
by a broad epistomial plate isee fig. 3).
The labruin (figs. 3. 8) constitutes a broad,
quadrangular lobe, proceeding from the epistomial plate, with the
middle of its posterior margin uniformly emarginated and
densely ciliated.
The labium (fig. !l). deeply bifurcate, has the lateral
lobes rounded, and without ciliation.
The mandibles (fig. 10) are powerful in structure, with
the extremity directed towards the mouth very considerably
dilated, and bent to an angle. The cutting edge itself
exhibits anteriorly 2 dentate projections, and posteriorly a
broad, grooved molar protuberance: between these 2 parts
occur a few stiff, spiniform bristles. As usual, some
difference in the armature is observed on the right and left
mandibles; but this difference does not assume here a
conspicuous character. Of any palp, no trace can be detected.
The 1st pair of maxillæ (fig. 11) have 2 anteriorly
directed and somewhat incurving masticatory lobes, of which
the outer one is the strongest. It is somewhat compressed
from the sides, and finely ciliated along the inner margin;
the extremity is abruptly truncate, and armed with strong,
acute spines, arranged in divers rows. The inner
masticatory lobe is considerably shorter and narrower than the
outer, as also very movablv connected with the basal part.
It is. like the outer masticatory lobe, finely ciliated, and
bears at the point 3 thick, ciliated spines.
The 2nd pair of maxillæ (fig. 12) are comparatively
small and fragile in structure. On this pair, may be
distinguished a broad, compressed, or somewhat lamelliform
basal part, and a small bifurcate appendix attached to its
outer corner. The inner, exceedingly arcuate border of
the basal part, is furnished with a close-set series of stiff
bristles, and constitutes the true masticatory margin. The
aforementioned outer appendix, movably connected with
the basal part, branches out into 2 digitiform lobules, each
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
