Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Øinene er meget smalt nyreformige eller næsten lineære
og strækker sig lodret ned over Siderne af Hovedet i kort
Afstand fra den forreste Rand. Deres Pigment er af en
dyb sortebrun Farve.
1ste Par Følere er omtrent af samme Længde som
Hovedet og 1ste Forkropssegment tilsammen. Skaftet er
kort og tykt. med 1ste Led meget stort, de 2 følgende
særdeles korte. Svøben er næsten dobbelt saa lang som
Skaftet og sammensat af cirka 18 Led, hvoraf det 1ste er
størst, men neppe længere end de 2 følgende tilsammen.
Bisvøben er stærkt forlænget, mere end halvt saa lang som
selve Svøben og sammensat af 9 Led.
2det Par Følere er neppe længere end 1ste Par, men
meget tyndere, med Svøben bestaaende af 17 Led.
Føddernes Bygning synes i alt væsentligt at stemme
overens med samme hos S. VahHi; dog er de 3 bagerste
Par forholdsvis noget mere robuste, med særdeles bredt,
næsten cirkelformigt Hofteled.
De bagerste Par Halefødder rækker neppe udover det
foregaaende Par og har Grenene kort lancetformige, uden
tydelige Børster.
Halevedhænget er triangulært og kløvet lige til Midten.
Farven hos det levende Dyr blev ikke nøiere noteret.
Hos den nærstaaende ’S. Vahlii er dén meget vakker og
iøihefaldende.
Længden af det største af de indsamlede Exemplarer
er 3H™’", og den hører saaledes til de største bekjendte
Amphipoder.
Forekomst og Udbredning. 2 Exemplarer af denne
cliaraeteristiske Art erholdtes under Expeditionen» sidste
Togt i den af iskoldt Vand opfyldte Magdalenebay ved
Nordvestpynten af Spitsbergen fra et Dyb af 40—60 Favne.
Arten er tidligere observeret foruden ved Spitsbergen
ogsaa ved Grønland, hvorimod den endnu ikke er antriiffen
ved vore Kyster, hvor derimod den anden Art S. VahHi
ikke er sjelden. Den er derfor uden Tvivl at betragte som
en ægte arktisk eller høinordisk Fonn.
The eyes are very narrow, reniform, or well-nigh linear,
extending perpendicularly down the sides of the head, at
a short distance from the anterior margin. Their pigment
is of a deep dark-brown.
The 1st pair of antennæ about equal in length
the head and the 1st thoracic segment taken together.
The peduncle is short and thick, with the 1st joint
very-large, the 2 succeeding joints extremely short. The
Hagel-lum is almost twice as long as the peduncle, and composed
of 18 articulations, or thereabouts, of which the first is
the largest, but hardly exceeds in length the 2 succeeding
ones, taken together. The secondary fiagelluni is greatly
produced, more than half as long as the fiagelluni itself,
and consists of !> articulations.
The 2nd pair of antennæ are scarcely at all longer
than the lst pair, but much more slender, with the
fiagelluni composed of 17 articulations.
The structure of the legs would appear in all essential
characteristics to agree with that in S. Vahlii: the 3
posterior pairs, however, are somewhat stouter, with the basal
joint exceedingly broad, almost circular.
The posterior pair of caudal stylets scarcely reach
beyond the preceding pair, and have their branches
short-lanceolate, without distinctly developed bristles.
Tile telson is triangular, and cleft to the middle.
The colour of the living animal was not closely
observed. in the approximating species, Vahlii. it is very
beautiful and conspicuous.
Length of the largest specimen obtained 3’V’""; hence
this form ranks among the largest known Amphipods.
Occurrence and Distribution. — Two individuals of
this characteristic species were obtained, on the last cruise
of the Expedition, in Magdalena Bay, an arm of the sea
filled with ice-cold water, at the north-western extremity
of Spitzbergen, from a depth of 40—60 fathoms.
The species had been previously observed, exclusive
of Spitzbergen. off the shores of Greenland, whereas it is
not yet known to have been met with at any point on
the Norwegian coast, a region in which the allied species
8. Vahlii, is by no means rare. Hence the animal must
unquestionably be regarded as a true Arctic form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
