Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Messina. Foruden ved den langt betydeligere Størrelse
skiller nærværende Art sig blandt andet ved Pandehornets
Fonn, ved det nedentil særdeles stærkt pukkelformigt
fremspringende lste Bagkropssegment hos Hunnen samt ved
Bygningen af Hannens bagre Fodpar (Gribefødderne). Det
kjølformige Fremspring, som findes nedentil mellem sidste
Par Kjævefødder og lste Fodpar og som har givet
Anledning til den af Moebius foreslaaede Artsbenævnelse, er
noget, der ikke er eiendommeligt for nuværende Art, men
som den deler med de fleste Calanider.
Beskrivelse af Hunnen. Legemet viser (se Pl. XIX,
Fig. 1 og 2) som hos alle Calanoider en meget skarp
Adskillelse mellem For- og Bagkrop. Forkroppen er af aflang
eller noget tendannet Fonn, omtrent 3 Gange saa lang som
bred og afsmalnes stærkt mod den forreste Ende. mindre
mod den bagerste. Den bestaar kun af 4 tydeligt
begrændsede Segmenter; idet de 2 sidste er sammenvoxede
med hinanden. Det forreste Segment, der er længere
end de øvrige tilsammen og i sig indbefatter det lste
fodbærende Segment, ender fortil med et næsten lige
fortilrettet, skarpt tilspidset Fremspring eller Pandehorn. Paa
den øvre Side af dette sees (Fig. 3) ell ubetydelig, neppe
mærkelig Afsats, hvortil er fæstet 2 korte Børster. Hos
den middelhavske Fonn er derimod denne Afsats
udtrukket til ell stærk tornførmig Fortsats af et lignende
Udseende som det egentlige Rostrum. Sidste
Forkrops-segment er som sædvanlig i Midten dybt udrandet og gaar
til hver Side ud i en stumpt tilrundet med tætte Haar
besat bagudrettet Lap. Bagkroppen er neppe halvt saa
lang som Forkroppen og overalt fint laadden af korte
Haar eller Sinaapigge, der ganske synes at mangle paa
Forkroppen. Den bestaar af 4 Segmenter foruden de 2
Halevedhæng (Furca). Af disse er det lste betydelig større
end nogen af de øvrige og danner nedentil foran Midten
et stærkt pukkelformigt Fremspring, paa hvilket
Kjønsaab-ningen er beliggende og hvortil den enkle Æggesæk og
ofte 2 eller flere Spermatophorer er fæstede. De 2 følgende
Segmenter er simpelt cylindriske og indbyrdes omtrent af
ens Længde, hvorimod det 4de er særdeles kort og derfor
let at overse. Ved dets Ende findes oventil Analaabningen.
Halevedhængene eller den saakaldte Furca (Fig. 13), er
ganske korte, neppe dobbelt saa lange som brede og i Enden
skraat afskaarne i Retningen udenfra indad. Til særegne
Afsatser er fæstede 4 stærke, i Kanterne tæt pg temmelig
grovt cilierede eller fjærdaiinede Halebørster. Af disse er de
2 yderste og den inderste næsten indbyrdes af ens Længde,
hvorimod den næstinderste er mere end dobbelt saa lang.
Foruden disse egentlige Halebørster, der hos det levende
Dyr viser et overordentlig pragtfuldt Udseende ved det
vex-lende regnbuefarvede Skjær, som Cilierne frembyder, sees
tæt over den yderste en ganske kort ucilieret Børste, samt
myself at Messina. Let alone its far greater size, the
present species is distinguished among other characteristics
by the form of the rostrum, by the 1st abdominal segment
in tile female jutting forth below with an exceedingly
prominent hunch, and by the structure of the posterior pair of
legs in the male (prehensile). The keel-shaped projection
occurring below between the last pair of maxillipeds and
the 1st pair of legs, and that gave rise to the specific
designation proposed by Moebius, is nowise peculiar to the
present species, sharing as it does the said character with
most other Calanidæ.
Description of the Female. — The body exhibits
(see Pl. XIX, figs. 1. 2). as ill all Calanoidea, a very
distinct separation between the anterior and posterior
divisions. The anterior division is oblong or rather
somewhat fusiform, about 3 times as long as broad, and tapers
rapidly toward the anterior end, less so toward the
posterior. It consists of but 4 distinctly defined segments,
the 2 last being connate. The foremost segment, which
is longer than all the others taken together and comprises
the 1st pedigerous segment, terminates anteriorly in a
well-nigh straight, anterior-directed, acute projection, or
rostrum. On the upper face of this projection, can be
observed (fig. 3) a minute, scarcely appreciable ledge, to
which are affixed 2 short bristles. In the Mediterranean
form, on the other hand, this ledge is drawn out as a
strong, spiniform probation, similar in appearance to the
true rostrum. The last thoracic segment occurs, as usual,
deeply emarginate in the middle, projecting on either side
as an obtusely rounded, posterior - directed lobe, densely
covered with hair. The posterior division of the body is
scarcely half as long as the anterior, and everywhere clothed
with short hairs or delicate, diminutive spikes, wanting
entirely, it would seem, on the latter. It consists of 4
segments, exclusive of the 2 caudal appendages (furca).
Of these, the 1st is considerably larger than either of the
others, and constitutes below, anterior to the middle, a
strong, hunched prolation, on which the generative orifice
is located, and to which the single ovisac, as also,
frequently, 2 or more spermatophorés, occur attached. The 2
succeeding segments are simple cylindric, and about equal
in length, whereas the 4th is exceedingly short, and may
therefore be easily overlooked. At the end. above, is seen
the anal opening.
The caudal appendages, or the so-called furca (fig. 13),
are quite short, scarcely twice as long as broad, and obliquely
truncate at the extremity, from without to within. Affixed to
special ledges, occur 4 strong caudal bristles, densely and rather
coarsely ciliate along the margins — or plumous. Of these
bristles, the 2 outermost and the innermost are well-nigh
equal ill length, whereas that next to the innermost is more
than twice as long. Exclusive of the said, strictly caudal
bristles, which, in the living animal, exhibit a most gorgeous
colouring, produced by the shifting prismatic tints of the
ciliæ, are seen, close above the outermost, a very short
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
