Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
De ovre Sidestykker er bredere end Skjoldene og
næsten rhomboidale, med en kun lidet fremtrædende
sub-central Umbo.
Basalstykkerne danne tilsammen en temmelig stærkt
buet Tværrad. med Concaviteten vendt mod Stilken, idet
de dorsale og ventrale Stykker rækker betydelig længere
nedad end de midterste. De dorsale Stykker gaar ligesom
bos Sc. cornutum ved Basis ud i frit fremragende
horndan-nede Fortsatser, der omfatter mellem sig det basale Parti
af Kjolen. De midterste Basalstykker udmærker sig ved
sin betydelige Størrelse og brede pentagonale Form,
hvorimod de ventrale afsmalnes stærkt nedad, antagende en
kiledannet Fonn.
Rostrum er af et meget eiendommeligt og fra de øvrige
bekjendte Arter afvigende Udseende. Det er ganske kort
og stærkt forkalket samt nedad frit fremspringende i Fonn
af en skarp hageformigt opadkrummet Fortsats. Foran eller
over samme ligger (se fig. 12) en fordetmeste ganske
hudagtig supplementær Plade af hjertedannet Form, der
begrændser Skalaabningen nedad.
Stilken er paa friske Exemplarer af særdeles betydelig
Størrelse, betydelig længere end Capitulum og neppe smalere.
Den er ganske lige og cylindrisk samt af kjødagtig
Consi-stens og istedetfor med de sædvanlige Kalkskjæl kun
forsynet med smaa spredte Kalkkorn. Disse (se Fig. 13)
ligger dvbt indsænkede i Huden og har en bredere
fortykket Basis, hvorfra en smalere knapformig Del hæver sig
i Veiret, skydende det ydre Lag af Huden med sig op i
Fonn af en liden Knude.
Den ydre Beklædningsineinbran er som hos Sc.
striolatum overalt ru af fine Smaapigge, der paa Stilken delvis
ordner sig i Knipper omkring de her forekommende
Kalk-korn.
Farven Var paa de friskt indfangede Exemplarer
ensformig graabrun, hvilket hovedsageligt skyldes de hudagtige
Partier, medens den forkalkede Del af Capitulums Valvler
og Stilkens Kalkkorn var af en lysere, hvidagtig Coleur.
Længden af de største Individer gaar op til 30""".
Forekomst. Af denne meget eiendommelige Fonn
blev under Expeditionen enkelte Exemplarer tagne paa 3
forskjellige Stationer, fæstede som det synes til selve det
løse Materiale, hvoraf Bunden bestod. 2 af Stationerne
(Ståt. 164 og 200) ligger i Havet V og NV af Finmaken,
den 3die (Ståt. 359) V af Spitsbergen; Dybden fra 416 til
620 Favne. De 2 førstnævnte Stationer tilhører den kolde
Area, og den 3die ligger umiddelbart paa Grændsen af
samme.
The upper lateral segments are broader than the
shields, and almost rhomboidal, with but a slightly
projecting subcentral umbo.
The basal segments constitute together a rather
prominently arched transversal series, with the concave surface
turned towards the peduncle, the dorsal and. ventral
segments reaching considerably farther down than the median.
The dorsal segments, as in Sc. cornutum. jut out at the
base as freely extending corniform prolations, that embrace
between them the basal portion of the keel. The median
basal segments are characterized by their considerable size
and broad, pentagonal form, whereas the ventral segments
taper rapidly downward, with a cuneiform aspect.
The rostrum has a very peculiar and from the other
known species deviating form. It is quite short and
exceedingly calcareous below, freely projecting as an acute,
hamate, upcurving prolation. Anterior to. or above, the
rostrum (see fig. 12). occurs a cordiform supplementary plate,
almost wholly cutaneous, that defines below the opening
in the shell.
The peduncle — in fresh specimens — is very
considerable in size, much longer than the capitulum, and
scarcely at all more slender. It is quite straight and
cylin-dric, also of a fleshy consistence, and furnished, in lieu of
the usual calcareous scales, simply with small, scattered
calcareous granules. The latter (see fig. 13) are deeply
sunk into the skin, and have a broadish, incrassated base,
whence a slender, knob-shaped process, pushing before it
the outer layer of the skin, rises in the form of a small
protuberance.
The outer investing membrane is. as in Sc. striolatum,
everywhere rough from minute spikelets, which, on the
peduncle, are partly disposed in fascicles round the scattered
calcareous granules occurring here.
Colour of recent specimens a uniform greyish-brown,
chiefly produced by the cutaneous parts, while the
calcareous section of the valves of the capitulum and the
calcareous granules of the peduncle had a lighter, whitish
tint.
Length of the largest examples reaching 30""".
Occurrence. — Of this most peculiar form, a few
specimens were taken on the Expedition, at 3 different
Stations, attached, it would seem, to the loose material of
which the sea-bed in that region consists. Two of the
said Stations (Stats. 164 and 200) lay in the sea west and
north-west of Finmark, the 3rd Station (Ståt. 359), west
of Spitzbergen; depth ranging from 416 to 620 fathoms.
The 2 first-named Stations lay in the cold area, and the
3rd Station on the boundary of that area.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
