Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lo
3 bagerste Par. Flere uregelmæssig kuglefonnige ydre
Ægmasser tilstede hos Hannen.
Bemærkninger. Denne Slægt skiller sig, som det
Til sees, i mange Henseender meget væsentligt fra
foregaaende, og det er egentlig kun den fuldstændige Mangel af
Saxlemmer og Falere, der har ledet til at man i
almindelighed henfører den til samme Familie som Slægten
Pyc-nogonum. Naar afsees fra denne, for begge Slægter fælles
Character, synes nærværende Slægt i Virkeligheden at
slutte sig nærmere til de til følgende Familie, Phoxichilidiidæ,
horende Former. Jeg finder det derfor meget sandsynligt,
at man, naar flere Slægter og Arter bliver kjendte, vil finde
det nødvendigt at opstille for denne Slægt en egen Familie.
Der er af forskjellige Autores opfort en hel Del Arter af
nærværende Slægt; men det er meget langt fra, at disse
formentlige Arter er tilstrækkelig skarpt distingverede fra
hverandre, og jeg anser det derfor for rimeligt, at deres
Tal vil blive betydelig reduceret. Under disse
Omstændigheder vil en fornyet, udførlig Beskrivelse af den i de
nordiske Have forekommende Art neppe befindes at være
overflødig.
auxiliary claws. The generative openings in the female
occur oil the 2nd coxal joint of each leg, in the male 011 the
3 posterior pairs only. Numerous irregular globe-shaped
outer egg-masses in the male.
Remarks. — This genus is, as will appear, in many
respects very essentially distinguished from the preceding,
and indeed the total absence of chelifori and palps has
alone led to its being generally classed under the same
family as the genus Pycnogonum. Nay, apart from this
character, common to both genera, the present genus
would seem to approximate more closely the forms of the
next family, Phoxichilidiidæ. Hence, when a greater
number of genera and species shall have become known, it
will. I certainly think, prove necessary to establish a
separate family for this genus. Many species belonging to
the present genus have been instituted by different authors;
but these species are far from being defined with sufficient
precision, and I regard therefore as highly probable that
a considerable reduction will be made in their number.
Under these circumstances, to describe anew and in detail
the species occurring in the Northern Seas is hardly
superfluous.
3. Phoxichilus spinosus. (Mont.).
(Pl. I, i’ig. a—g).
I’hallangium spinosum, Montagu, Transact. Liim. Soc.
London, Vol. IX, p. 1U0, Pl. V, fig. 7.
Phoxichilus spinosus, Johnston, Mag. of Zool. & Botany, I,
p. 377.
„ „ Krøyer, Nat. Tidsskr., ny Række, I,
p. 125.
„ .. Gaimards Voyage Scandinavie, PI. 35
Fig. 1, a-f.
„ Goodsir, Ann. Nat. Hist. Vol. 1-1, p.
2, PI. 1, fig. 3—5.
K Endeis gracilis. Philippi, Arch. f. Nat. Jahrg. 9, Bd. 1.
? Phoxichilus inermis, Hesse, A1111. d. Sei. Nat. Zool. VII,
p. 199.
’f Phoxichilus lævis, Grube, Mith. über St. Malo und Ros-
coff, p. 31 & 50, Tab. 1, Fig. 1. 1 c.
? Phoxichilus vulgaris, Dolirn, die Pantopoden des Golfes
von Neapel; p. 169, Tab. X, Fig. 6; Tab. X a, Fig.
16—20; Tab. XI, Fig. I—10, 12, 13, 16 -27.
Phoxichilus spinosus, Hoek, Nouvelles études sur les
Pye-nogonides, p. 518, Pl. XXVIII, Fig. 33.
„ .. G, O. Sars, Pycnogonidea borealia &
arctica, No. 3.
Artseharacter. Legemet smalt cylindriskt, med
Side-fortsatserne vidt adskilte og omtrent saa lange som
Legemet er bredt, enhver ved Enden oventil forsynet med et
tandformigt Fremspring. Hovedsegmentet neppe længere
3. Phoxichilus spinosus. (Mont ).
(Pl. I, fig. 3, a—g).
Phallangium spinosum, Montagu, Transact. Linn. Loe.
London, Vol. IX, p. 100. Pl. V, fig. 7.
Phoxichilus spinosus, Johnston, Mag. of Zool. & Botany,
I, p. 377.
„ „ Krøyer, Nat. Tidsskr., Ny Række, I,
p. 125.
„ Gaimard, Voyage en Scandinavie, Pl.
35, fig. 1, a—f.
„ Goodsir, Ann. N; it. Hist., Vol. 14. p. 2,
Pl. 1, figs. 3—5.
? Endeis gracilis, Philippi, Arcli. f. Nat. Jahrg. 9. Bd. 1.
? Phoxichilus inermis, Hesse, Ann. d. Sei. Nat. Zool.
VII. p. 199.
? Phoxichilus lævis, Grube, Mitth. über St. Malo und
Roscoff, p. 31 & 50, Tab. 1, fig. 1, 1 c.
? Phoxichilus vulgaris, Dohrn, Die Pantopoden des Golfes
von Neapel; p. 169, Tab. X, fig. 6; Tab. X a, fig.
16—20; Tab. XI, fig. 1—10, 12, 13, 16—27.
Phoxichilus spinosus. Hoek, Nouvelles études sur les
Pyc-nogonides, p. 518, Pl. XXVIII, fig. 33.
„ ■ .. G. O. Sars, Pycnogonidea borealia &
arctica, No. 3.
Specific Character. Body slender-cylindrical, with
the lateral processes wide apart and about as long as the
body is broad, each furnished at the extremity above with
a dentiform projection. Cephalic segment hardly longer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
