Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Imet og bevæbnet med flere Torner, hvoraf en udmærker
sig ved betydeligere Størrelse. Fodleddet er meget
kraftigt udviklet, ikke fuldt 4 Gange længere end bredt og
temmelig stærkt krummet. Det er langs den ydre Kant
og ved Enden besat med en Del uregelmæssigt fordelte
Torner, hvoraf den til det ydre tilspidsede Hjørne fæstede
er størst. Inderkanten af Leddet er jevnt indbugtet og
danner ved Basis en bred pladeformig Udvidning; langs
hvilken til særegne Afsatser er fæstet 5 meget stærke
fortil krummede Torner, hvoraf dog de 2 yderste er stillede
jevnsides; foran dem folger en Rad af omkring 7 noget
mindre Torner. Endekloen er meget kraftig, mere end
halvt saa lang som Fodleddet, mod hvis indre tornbesatte
Kant den kan indbøies. Den er stærkt krummet og ved
Basis fortil forsynet med 2 vel udviklede, til en særegen
Afsats fæstede Bikloer. der omtrent er af Endekloens halve
Længde. De 2 ovenbeskrevne sidste Led tilligemed
Endekloen danner et meget, kraftigt Griberedskab, hvormed
Dyret kan klamre sig fast til Hydroider og andre
Gjenstande paa Havbunden.
Integumenterne er temmelig tykke, af læderagtig
Gon-sistens og overalt forsynede med smaa circulære Felt
(Aabninger for Hudkjertler). De er hos det levende Dyr
temmelig gjennemsigtige, saa at forskjellige af de indre
Organer mere eller mindre tydeligt skinner igjennem, navnlig
den intensiv grønfarvede Tarm med sine lige ind i
Fodleddet rækkende Sideforlængelser. Seet fra Bugsiden viser
sig ogsaa Buggangliekjæden med sine 5 store Ganglier
meget tydeligt (se Fig. 3 a) skinnende igjennem Huden.
Ingen af de af mig undersøgte Individer var
æg-bærende. Men ifølge Dohrn skal Hannerne til sine Tider
være forsynede med et sort Antal, til de falske Fodder
klæbende kugleformige Ægmasser, der ofte ganske dækker
Undersiden af Legemet og hver indeholder talrige meget
smaa Æg.
Dyrets Farve har, navnlig paa Grund af den
gjen-nemskinnede Tarm med sine blinksækformige Forlængelser,
en mere eller mindre intensiv grøn, sjeldnere brunagtig
Tone.
Forekomst. Jeg har kun taget denne Fonn paa en
eneste Localitet ved vor Vestkyst, Rennæso ved Stavanger,
paa nogle faa Favnes Dyb mellem Alger og Hydroider.
I vort Museum opbevares imidlertid en Del Exemplarer
tagne at’ inin Fader ved Florø og Manger, og et enkelt
Individ fra Søndmør. Krøyers Exemplarer var ligeledes
fra vor Vestkyst.
Udbredning. Arten er aabenbart en mere sydlig
Fonn; thi Jarzvnsky’s Angivelse af dens Forekomst ved
Russisk Lapland tror jeg maa bero paa en Feiltagelse.
projects outwards as a narrow lobe, beset with 2 small
bristles; its inner margin is considerably arched and armed
with several spines, one of these exhibiting a much larger
size. The propodus is very powerfully developed, not
quite 4 times as long as broad, and rather sharply curved.
Along the outer margin, and at the extremity, it is beset
with a number of irregularly disposed spines, of which
that affixed to the sharp outer corner is largest. The
inner margin of the joint is uniformly incurvate, and
constitutes at the base a broad lamellar expansion, along
which are affixed, to separate ledges, 5 very strong,
anteriorly bending spines, the 2 outermost however being
in juxtaposition; in front of them extends a series of
about 7 somewhat smaller spines. The terminal claw is
very powerful, more than half the length of the propodus,
against the inner spiniferous margin of which it admits
of being bent. It is strongly curved, and furnished at the
base anteriorly with 2 well-developed auxiliary claws, affixed
to a special ledge, and attaining about half the length of
the terminal claw. The 2 last joints, described above,
together with the terminal claw, constitute an exceedingly
powerful prehensile organ, by means of which the animal
can clasp hold of Hydroids and other objects met with
on the sea-bed.
The integuments are rather thick, coriaceous in
consistence, and everywhere provided with small circular
areas (openings for the cuticular glands). In the living
animal, they are comparatively translucent, so that divers of
the inner organs shine more or less distinctly through, in
particular the dark green-coloured intestine, with its lateral
prolongations extending even into the propodus. Viewed
from the ventral side, the nervous chord, with its 5 large
ganglia, can also be seen, shining through the skin (see
fig. 3 a).
None of the specimens I examined were ovigerous.
But according to Dohrn, the males are furnished at times
with a large number of globular egg-masses adhering to
the false legs, which often quite ’cover the under surface
of the body and contain each of them numerous minute
ova.
The colour of the animal, more especially [owing to
the translucent intestine with its cæcal prolongations, has
a more or less pronounced green, seldom a brownish tint.
Occurrence. —• 1 have takeu this form in but a
single locality, on the west coast of Norway, Rennesø near
Stavanger, at the depth of a few fathoms, between Algæ
and Hydroidæ. In the University Museum, however, are
preserved divers specimens collected by my father at Florø
and Manger, as also a solitary individual from Søndmør.
Krøyer’s specimens were likewise from the west coast of
the country.
Distribution. — The species is evidently more of
a southern form; for Jarzynky’s statement as to its
occurrence on the coast of Russian Lapland, must. I certainly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>