Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Gangfødderne (se Fig. 1) er forholdsvis temmelig
robuste og mindre stærkt afsmalnende mod Enden end
sædvanligt. De er neppe mere end 2’/2 Gang længere end
Legemet og ser ved förste Øiekast ganske glatte ud. Ved
nøiere Undersøgelse viser de sig imidlertid overalt
temmelig tæt besatte med særdeles smaa mikroskopiske Torner,
der giver dem en noget ru Overflade. Af Leddene er
Laarleddet det største og hos Hunnerne ofte stærkt
opblæst paa Grund af de i dets indre sig udviklende Æg.
De 2 Lægled er indbyrdes næsten af ens Længde og ethvert
af dem omtrent saa langt som Hoftepartiet. Tarsalleddet
(se Fig. 1 g) er meget lidet, af triangulær Fonn og
særdeles bevægeligt forbundet med foregaaende Led; det gaar
paa den ydre Side ud i en tilspidset Flig og har
Inderkanten ganske svagt udbuet samt besat med nogle længere
Borster og en enkelt stærk Torn. Fodleddet (ibid.) er
særdeles kraftigt udviklet, omtrent 3 Gange længere end
bredt og stærkt krummet. 1 )et er overalt besat med korte
tornformige Børster og har Inderkanten dybt indbugtet
samt ved Roden noget pladeformigt udvidet; til Randen af
denne Udvidning er fæstet li stærke, fortil krummede
Torner. hvoraf de 2 forreste er stillede jevnsides. Endekloen
er kraftig, noget krummet og omtrent halvt saa lang som
Fodleddet. Bikløerne er derimod meget smaa, skjøndt
tydeligt udviklede og ragende frem foran Endekloens
Yderkant.
Integumenterne er temmelig tykke og af læderagtig
Consistent«, samt halvt gjennemsigtige.
De til de falske Fødder hos Hannen fæstede ydre
Ægmassers Antal er vexlende, ofte særdeles stort (se Fig.
1 a i. af kugledannet Form og indeholdende talrige meget
smaa Æg.
Farven er ialniindelighed mere eller mindre intensiv
rød, navnlig hos de paa grundere Vand forekommende
Individer, undertiden mork brunlig eller sepia-farvet.
Forekomst. Arten synes at forekomme langs vor
hele lvyst. sædvanligvis pan ganske grundt Vand. Ved
Finmarken har jeg endog taget den i Fjæren under Stene
sammen med Pycnogonum littorale. Den gaar imidlertid
af og til ogsaa ned til meget betydelige Dyb. og jeg har
endog ved Florø optaget et Exemplar, en fuldt udviklet
Hun, fra et Dyb af 100 Favne.
Udbredning. Arten er utvivlsomt en udpræget
nordlig Form og opnaar i Overensstemmelse hermed sin
kraftigste Udvikling i de arktiske Have. Foruden ved Norges
Kyster er den saaledes kjendt fra den murmanske Kyst
(Jarzvnskv), Grønland (Krøyer) og Nordamerikas Østkyst
(Wilson). Mod Syd gaar den til de britiske Øer
(Johnston o. fl ), Danmark (Krøyer, Hansen) og, hvis den af
Hoek undersøgte Fonn virkelig er den samme, ogsaa til
Holland og Frankriges Nor dkvst.
The ambulatory legs (see fig. 1) are comparatively
rather robust, and taper less abruptly towards the
extremity than usual. They measure scarcely more than 21/2
times the length of the body, and appear at the first
glance to lie quite smooth. On closer examination
however. they are found to be rather closely beset with
microscopically minute spines, which give them a somewhat
rough surface. Of the joints, the femoral is the
largest, and in the females often very much swollen, owing
to the eggs developing within. The 2 tibial joints are
well-nigh of one length, and each about as long as the
coxal section. The tarsus (see fig. 1 g) is very small, of
triangular form, and very movably connected with the
preceding joint; on the outer side it terminates as a pointed
lappet, having the inner margin faintly arched and beset
with a few comparatively long bristles and one strong spine.
The propodus (ibid.) is most powerfully developed, about
3 times as long as broad, and strongly curved. It is
everywhere beset with short spiniform bristles, and lias
the inner edge deeply emarginate, as also at the base
somewhat lamellarly expanded; to the margin of this expansion
are affixed 6 strong, anteriorly curving spines, the 2
foremost in juxtaposition. The terminal claw is powerful,
slightly curved, and about half as long as the propodus.
The auxiliary claws on the other hand are very small,
though distinctly developed, and project beyond the outer
margin of the terminal claw.
The integuments are rather thick and coriaceous in
consistence, and semi-translucent.
The number of the outer egg-masses attached to the
false legs in the male, is found to vary, being often
exceedingly large ( see fig. la); they have a globular fonn and
contain numerous minute eggs.
The colour is generally a more or less vivid red, in
particular of specimens from shallower water, sometimes
dark- brownish or a sepia tint.
Occurrence. — The species would seem to occur
along the whole of the Norwegian coast, as a rule in quite
shallow water. In Finmark I have even taken it on the
beach, under stones, along with Pycnogonum littorale. In
some cases however it goes down to a very considerable
depth, and at Floro I have even brought up a specimen,
a fully developed female, from about 100 fathoms.
Distribution. — The species is unquestionably a
well-marked Northern form, attaining accordingly its fullest
development in the Arctic Seas. Hence, besides tilt1 coasts
of Norway, it is known from the Murinan coast
(Jarzynsky). Greenland (Krøyer), and the east coast of North
America (Wilson). Southward, its range extends to the
British Islands (Johnston and others), Denmark (Krøyer,
Hansen), and. assuming the form examined by Hoek to
be really the same, also to Holland and the north coast
of France.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
