Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borster, der navnlig ved Enden af Leddene er tydelige og
temmelig lange. Laarleddet er ogsaa lier det største og
hos den fuldt udviklede Hun temmelig opblæst paa Grund
af de sig i dets indre udviklende Æg; det har ved Enden paa
Ydersiden et lidet knudeformigt, med en længere Børste
besat Fremspring. De 2 Lægled er indbyrdes omtrent af
ens Længde, og det sidste af dem har i nogen Afstand fra
Spidsen i Yderkanten en usædvanlig lang og tynd Børste,
fæstet til et knudeformigt Fremspring (se Fig. 2 h).
Tar-salleddet (ibid.) er meget lidet og som hos foregaaende
Sla’gt særdeles bevægeligt forbundet med foregaaende Led.
Det er af trekantet Form og gaar saavel paa den indre
som ydre Side ud i et vinkelformigt Hjørne. Fodleddet
er forholdsvis smalt og stærkt krummet, med Yderkanten
besat med en regelmæssig Rad af fine Børster.
Inderkanten springer frem ved Basis i Fonn af en smalt tilrundet
pladeformig Udvidning, hvortil er fæstet 2 stærke, fortil
krummede Torner og umiddelbart foran dem en Del simple
Borster. Langs den øvrige, jevnt indbugtede Del af
Inderkanten tindes bagtil en Rad af 6 meget smaa fortil
krummede Torner. hvorpaa følger en sammenhængende klar
Chitinplade, til Siderne af hvilken staar nogle faa fine
Borster. Endekloen er særdeles lang, næsten af
Fodleddets Længde, leformig, og kan med Spidsen bøies ind mod
den basale Udvidning af Inderkanten. Bikløerne er yderst
smaa og rudimentære, og rager ikke frem foran
Endekloens Yderkant, hvorfor de meget let kan oversees. Hos
Hannerne er Gangfødderne (Fig. 2 i) udmærkede derved,
at 2det Hofteled gaar ved Enden ud i en temmelig stærkt
fremspringende, noget konisk, med Borster besat Fortsats,
paa hvis Ende Kjonsaabningen har sin Plads. Desuden
har Laarleddet foran Midten i Yderkanten en til et smalt
Ror uddraget Fortsats (se ogsaa Fig. 2 k), der indeholder
Mundingen for den saakaldte Kitkjærtel, ved hvis Secret
Æggene sammenkittes og fæstes til de falske Fodder.
Iiitegumenterne er temmelig tynde og gjennemsigtige,
med mindre tydeligt udpræget Skulptur.
De til de falske Fodder hos Hannen fæstede ydre
Ægmasser (se Fig. 2 b) er som hos foregaaende Slægt
talrige og af kugledannet Form, men Æggene forholdsvis
betydelig større.
Farven e"r ialmindelighed hvidagtig, lidt spillende i
det grønlige.
Forekomst. Jeg har taget denne Art i store
Mængder paa et Par Punkter ved vor Sydkyst, Risøer og
Aren-dal, hvor den forekom paa 6—12 F. D.. Mudderbund.
Rimeligvis forefindes den ogsaa langs vor hele Vestkyst,
men er paa Grund af sin ringe Størrelse og lidet
iøjnefaldende Farve, hidtil bleven overseet. Det nordligste, jeg
har truffet den, er ved Tjotø i Nordland.
Udbredmng. 1 Modsætning til Phoxichilidium
femo-tum synes denne Art at være en udpræget sydlig Form.
scattered bristles, distinct and rather long, more especially
at the end of the joints. Also in this animal the femoral
joint is largest, and in the fully developed female rather
dilated, by reason of the eggs developing within; at the
extremity, on the outer surface, it has a small, nodular
projection, bearing a longish bristle. The 2 tibial joints
are of about equal length, and the ultimate one has,
at some distance from the point, on the outer margin, an
unusually long and delicate bristle, attached to a nodular
projection (see fig. 2 h). The tarsal joint (ibid.) is
extremely small and, as in the preceding genus, very flexibly
articulated with the preceding joint. Its form is triangular,
and alike on the inner and the outer side it passes into an
angular corner. The propodal joint is comparatively slender
and strongly curved, with the outer margin beset with a
regular series of delicate bristles. The inner margin
projects at the base in the form of a narrow, rounded,
lamellar expansion, to which are attached 2 strong, anteriorly
curving spines, and immediately in front of them a
number of plain bristles. Along the remaining, uniformly
concave part of the inner margin, occur, posteriorly, a row
of 6 very small, anteriorly curving spines, to which
succeeds a thin continuous chitinous plate to whose sides a few
delicate bristles are attached. The terminal claw is
exceedingly long, well-nigh the length of the propodus,
falciform, and admits of being bent in, with the point against
the basal ßxpansion of the inner margin. The auxiliary
claws are remarkably small and rudimentary, not
projecting beyond the outer margin of the terminal claw, and
may thus be easily overlooked. In the males, the
ambulatory legs (fig. 2 i) are distinguished by the 2nd coxal joint
running out at the extremity as a rather strongly
projecting, somewhat conical, bristle-beset process, on the end of
which the sexual opening is located. Moreover, the
femoral joint has, just anterior to the middle on the outer
margin, a process, drawn out to a narrow tube (see too
fig. 2 k), which contains the mouth of the so-called
agglutinative gland, whose secretion serves for gluing together the
ova and fixing them to the false legs.
The integuments are rather thin and translucent,
with not very prominent sculpture.
The outer egg-masses attached to the false legs in the
male (see fig. 2 b) are, as in the preceding genus,
numerous, and globular in form, but the eggs relatively a good
deal larger.
The colour is generally whitish, with a slight greenish
play.
Occurrence. I have met with this species in great
abundance in two localities on the south coast of
this country, Risøer and Arendal, where it occurred at a
depth of 6—12 fathoms; mud bottom. Probably it is
found, too, along the whole of our west coast, but has
from its trifling size and inconspicuous colour been
passed by unnoticed. The farthest north I have taken it
is at Tjøtø in Nordland.
Distribution. — Unlike Phoxichilidium femoratum,
this species would seem to be a well-marked southern form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
