Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Pallene hrevirostris, G. O. Sars, Pycnogonidea borealia et
arctica. No. 7.
Artscharacteristik. Kroppen noget undersætsig, med
Sidefortsatserne neppe længere end Segmenternes Bredde.
Hovedsegmentet længere end de øvrige Segmenter tilsammen,
Halsen temmelig tyk og ikke skarpt begrændset fra
Pandedelen ; Afstanden fra Øieknuden til Hovedsegmentets
Forkant mindre end fra samme til Halesegiuentet, Øieknuden
temmelig lav, stumpt tilspidset. Snabelen omtrent halvt
saa lang som Hovedsegmentet. Saxlemmerne meget korte,
Haanden af Skaftets Længde, Fingrene kortere end Palmen.
De falske Fødder hos Hunnen af Legemets Længde, hos
Hannen en halv Gang til saa lange, sidste Led med 9
pladeformige Torner. Sangfødderne omtrent 3’,ä Gang
længere end Kroppen, 2det Hofteled ikke dobbelt saa langt
som de to øvrige tilsammen; 2det Lægled omtrent 3 Gange
længere end det terminale Afsnit (Tarsal- og Fodleddet);
Fodleddet noget krummet, med 5 stærke Torner i det
basale Parti af Inderkanten, Bikløerne noget kortere end
Endekloen. Legemet gjennemsigtigt med brede, opakt hvide
Tværbaand over Gangfødderne. Længden af Kroppen 1’,/"",
Spandvidde 11"’".
Bemærkninger. Jeg kan ikke betvivle, at den her
omhandlede Fonn er den af Johnston forst beskrevne Art.
Hvad den nordamerikanske Fonn. P. empusa. Wilson,
angaar, saa er den allerede af Hoek og Hansen uidentificeret
med nærværende Art. og jeg finder heller ikke. at den af
Wilson givne Beskrivelse og de af ham meddelte Figurer
afviger saa meget, at der kan være Grund til at antage
nogen specifisk Forskjel. Hvorvidt nogen af de 4 af Dohrn
opstillede middelhavske Arter lader sig henføre til
nærværende Art, synes mig noget tvivlsomt. De 2 Arter P.
Spectrum og P. Tiberi synes at være de, der mest ligner
vor Art. [uden at jeg dog tør indentificere nogen af dem
med samme.
Beskrivelse. Legemets Længde hos fuldt udviklede
Hunner overskrider neppe l1/-™’", og Spandvidden 11""";
Hannerne er i Regelen lidt mindre.
Legemet er (se PI. III. Fig. 1. 1 a og 1 b)
forholdsvis noget undersætsigt, navnlig i Sammenligning med
følgende Art. af cylindrisk Fonn og neppe afsmalnende bagtil.
Den egentlige Krop er kun delt i 3 tydeligt begrændsede
Segmenter, idet de 2 sidste er fuldstændig sammensmeltede
med hinanden, uden at der er det mindste Spor af nogen
Sutur mellem begge at opdage. Fuldkommen det samme
ei- ogsaa Tilfældet med følgende Art. og jeg har Grund til at
antage, at dette er en for samtlige Arter af nærværende Slægt
fælles Character, som kun ikke har været tilstrækkelig
paaagtet af tidligere Forskere. Hovedsegmentet er af særdeles
betydelig Størrelse, selv kjendelig længere end de øvrige
Segmenter tilsammen, hvad der væsentlig skyldes den stærke
Udvikling af det frontale Parti. Den foran Øieknuden
liggende Del af dette Segment er nemlig over-2’/; Gang saa
lang som dell bagenfor samme liggende Del. og viser en
tydeligt indknebet og temmelig lang cylindrisk Hals. der
dog ganske successivt udvider sig til det stærkt fortykkede
Den norske Nordhavsexpedition. G. O. Sars: Pycnogonidea.
Pallene hrevirostris, G. O. Sars. Pycnogonidea borealia et
arctica, No. 7.
Specific Character. Body somewhat short and stout,
with the lateral processes scarcely longer than the segments are
broad. Chephalic segment exceeding in length that of the
other segments taken together, neck rather thick and not
sharply defined from the frontal part; distance from the
oculiferous tubercle to the anterior margin of the cephalic
segment less than from the former to the caudal segment.
Oculiferous tubercle rather low, obtusely pointed.
Proboscis about half as long as cephalic segment. Chelifori
exceedingly short, hand the length of the scape, fingers
shorter than palm. The false legs in the female the
length of the body, in the male half as long again, last
joint with 9 lamellar spines. Ambulatory legs about 31 „
times the length of the body, 2nd coxa] joint not twice as
long as the 2 others taken together; 2nd tibial joint about
3 times as long as the terminal portion (tarsal joint and
propodal joint); propodal joint somewhat curved, with 5
strong spines in the basal part of the inner margin, the
auxiliary claws a trifle shorter than the terminal claw.
Body translucent, with broad opaque white transverse bands
across the ambulatory legs. Length of body 11 2’"™, extent 11"™.
Remarks. I see 110 reason to doubt that the form
here treated is the species first described by Johnston.
As regards the North American form, P. empusa, Wilson, that
has been already indentified by Hoek and Hansen with the
present species; nor does Wilson’s description, and the
figures lie has furnished, in my judgment, deviate sufficiently
to warrant our assuming any specific distinction. Whether
any of the 4 Mediterranean species established by Dohrn
admit of being referred to the present form, appears to
me somewhat doubtful. The 2 species P. spectrum and
P. Tiheri would seem to be those bearing the closest
resemblance to our species, although I would not venture to
identify either of them with it..
Description. The length of the body in fully
developed females hardly exceeds P/o""", and the extent hardly
11"’"; the males are, as a rule, somewhat smaller
The body (see Pl. III. figs. 1. 1 a and 1 b) is
comparatively short and stout, particularly when compared with
the following species, has a cylindrical form and scarcely
tapers at all posteriorly. The body proper is divided into
only 3 distinctly defined segments, as the 2 terminal ones
completely coalesce without the slightest trace of having a
suture. Precisely the same is the case with the following
species, and I have reason to believe that this is a character
common to all species of the present genus, but which has not
been sufficiently regarded by earlier naturalists. The cephalic
segment is especially of great size, being appreciably longer
than all the rest taken together, which must chiefly be ascribed
to the strong development of the frontal part. The part
of this segment in front of the oculiferus tubercle is more
than 2’/a times the length of the part behind it, and
exhibits a distinctly constricted and rather long cylindrical neck,
which, however, expands quite gradually to the strongly
tuni-fied terminal part, from which the proboscis and the chelifori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
