Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Saxlemmerne (se Fig. 2 a, 2 b) er ualmindelig smaa
og svagtbyggede, med Skaftet smalt cylindriskt og næsten
dobbelt saa langt som Haanden. Denne sidste (Fig. 2 d)
er neppe bredere end Skaltet, og har Palmen noget nær
cylindrisk samt temmelig sparsomt besat med korte Haar.
Fingrene er noget kortere end Palmen, stærkt krummede
i Enden, og i Inderkanten bevæbnede med et ikke meget
betydeligt Antal af forholdsvis smaa, ensformigt udviklede
Sidetænder.
Folerne (Fig. 2 e) overgaar kun lidet Saxlemmerne
i Længde og er som disse kun forsynede med meget smaa
Haar. Af Leddene er det 2det længst, men adskilligt smalere
end 3die, der er lidt længere end de 2 yderste Led
tilsammen. Sidste Led er ualmindelig lidet og af oval Fonn.
De falske Fødder hos Hannen (se Fig. 2 b) er omtrent
Vi længere end Legemet og temmelig kraftigt byggede Af
Leddene er 5te som sædvanlig størst, men neppe længere
end Endedelen (Fig. 2 f). Randtornerne (Fig. 2 g) er
forholdsvis smaa, smalt laneetformige og grovt saugtakkede
i Kanterne.
Gangfødderne (se Fig 2) er vistnok meget stærkt
forlængede, idet de, lige udstrakte, næsten er 5 Gange
længere end Legemet, men har desuagtet et temmelig
robust Udseende og afsmalnes kun meget ubetydeligt mod
Enden. For det blotte Øie synes de ganske nøgne, men
ved tilstrækkelig Forstørrelse viser de sig tæt besatte i sin
hele Længde med overordentlig smaa Haar. Af Leddene
er Laarleddet og 1ste Lægled næsten af ens Længde,
medens 2det Lægled er betydelig længere, dog neppe mere
end 3 Gange saa langt som det terminale Afsnit. De 2
Led, der sammensætter dette Afsnit (Fig. 2 h), er begge
kraftigt udviklede og omtrent af ens Længde. Fodleddet
har i Inderkanten, foruden de fine Haar, der overalt
beklæder disse Led, 6—7 stærke Torner. Endekloen er
neppe mere end halvt saa lang som Fodleddet, men
temmelig kraftig og noget leformigt tilskjærpet. Bikløerne
er vel udviklede, næsten af Endekloens halve Længde.
Ingen af de under Nordli. Expeditionen indsamlede
Exemplarer havde ydre Ægmasser. Dr. Hansen har
imidlertid undersøgt ægbærende Individer og beskriver
Ægmas-serne som forholdsvis store, af mere eller mindre
kugledannet Fonn, og indeholdende talrige meget smaa Æg.
Forekomst. 3 Exemplarer af denne eiendommelige
Art blev under Nordli. Expeditionens sidste Togt tagne i
Havet mellem Beeren Eiland og Spitsbergen (Ståt. 315
og 337) paa et Dyb af 146—180 Favne. Ved Norges
Kyster er den hidtil ikke observeret.
Udbredning. Arten er udbredt til Barents Søen
(Hoek), det kariske Hav (Hansen) og Davisstrædet (den
samme), og er saaledes utvivlsomt at betragte som en
ægte arktisk Fonn.
The chelifori (fig. 2 a, 2 b) are remarkably small
and feeble in structure, with the scape narrow cylindrie
and well-nigh twice as long as the hand. The latter
(fig. 2 d) is scarcely broader than the scape, and has the
palm very nearly cylindrie and rather sparingly beset with
short hairs. The fingers are somewhat shorter than the
palm, strongly bent at the tips, and armed on the inner
edge with a not very considerable number comparatively
small lateral teeth, uniform in development.
The palpi (fig. 2 e) exceed the chelifori but little
in length, and are, like those limbs, provided only with
very delicate hairs. Of the joints, the 2nd is the longest,
but considerably narrower than the 3rd, which is a little
longer than the 2 outermost joints taken together. The
last joint is remarkably small and oval in form.
The false legs in the male (see fig. 2 b) are about
one-fourth longer than the body and rather powerful in
structure. Of the joints, the 5th is as usual the largest,
but scarcely longer than the terminal part (fig. 2 f).
The marginal spines (fig. 2 g) are comparatively small,
narrow-lanceolate and coarsely serrate oil the edges.
The ambulatory legs (see fig. 2) are indeed very much
elongated, measuring, when fully extended, nearly 5 times
the length of the body, but have, nevertheless, a rather
robust appearance and taper but very slightly towards
the extremity. To the naked eye they appear to be quite
bare, hut when sufficiently magnified they are found to be
densely beset throughout their entire length with exceedingly
minute hairs. 01’ the joints, the femoral joint and the 1st tibial
joint are almost equal in length, whereas the 2nd tibial joint
is considerably longer, though hardly more than 3 times as
long as the terminal section The 2 joints which compose
this section (fig. 2 h) are both powerfully developed, and
about equal in length. The propodal joint bears on the
inner edge, besides the delicate bristles with which these
joints are everywhere covered, 6 or 7 strong spines. The
terminal claw is hardly more than half as long as the
propodal joint, but rather powerful and somewhat
falci-fornily sharpened. The auxiliary claws are well developed,
almost half the length of the terminal claw.
None of the specimens collected on the North-Atlantic
Expedition had outer egg-masses. Dr. Hansen lias,
however, examined ovigerous individuals, and describes the
egg-masses as comparatively large, more or less globular in
form, and containing numerous very minute ova.
Occurrence. The 3 examples of tilis peculiar species
were taken on the last cruise of the North-Atlantic
Expedition, in the ocean between Beeren Eiland and Spitzbergen
’ (Stats. 315, 337), at a depth of 146—180 fathoms. On the
coasts of Norway the animal has not hitherto been observed.
Distribution. The range of the species extends to
Barents’ Sea (Hoek), the Kara Sea (Hansen), and Davis’
Straits (same author), aud hence the animal must
unquestionably be regarded as a true Arctic form.
Den norske Nordhavsexpedition. G O. Sals: Pycnogonidea.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
