Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
den bevægelige Finger. Folerne, lige udstrakte, næsten 5
Gange længere end Saxlem nierne, 5te Led kun lidet kortere
end 3die. Endedelen ikke fuldt saa lang. dens 2det Led
længst. De falske Fodder hos Hannen længere end
Kroppen, Endedelens lste Led næsten saa langt som de øvrige
tilsammen. Gangfødderne omtrent dobbelt saa lange som
Legemet, tæt besatte med korte Haar. Tarsalleddet meget
kort. Fodleddet hos Hunnen lineært, med korte Torner i
Inderkanten, hos Hannen bredere og mere sammentrykt
samt bevæbnet med en Rad af 16 - 18 betydelig stærkere
Torner, Endekloen hos Hunnen halvt saa lang som
Fodleddet, hos Hannen betydelig større. Legemets Længde
uden Snabelen 7"""; Spandvidde 32"™.
Bemærkninger. Nærværende Art maa, som den først
opdagede, betragtes som Typen for Slægten. Den er vel
adskilt fl a de 3 af Hoek fra Challenger Expeditionen
beskrevne Former ved de korte Sidefortsatser, Øieknudens
Fonn og Stilling, den enorme Udvikling af Snabelen, de
tæt haarede Gangfødder og Forholdet af disses 2 sidste
Led.
Beskrivelse. Formen er (se PI. XIV. Fig. 2)
forholdsvis meget spinkel, saavel hvad Kroppen som
Lemnierne angaar. Selve Kroppen (Fig. 2 a, 2 b, 2 c) er af
smal cylindrisk Fonn og, ovenfra eller nedenfra seet, næsten
overalt af ens Brede. Seet Ira Siden (Fig. 2 c) viser den
sig noget bredere paa Midten og mere eller mindre
krummet. Segmenterne er meget skarpt afsatte fra hinanden,
og den bagre Rand paa de 3 forreste er tydeligt hævet
oventil; umiddelbart foran Randen har ethvert af disse
Segmenter et lige opadrettet tilspidset Fremspring.
Sidefortsatserne er adskilte ved brede Mellemrum og ikke af
nogen betydelig Længde, idet de neppe overgaar Legemets
Brede. Enhver af dem har oventil ved Enden et kort
tandformigt Fremspring og er i Kanterne besatte med korte
Haar. Selve Kroppen er derimod saagodtsom nøgen, eller
kun forsynet med yderst smaa, mikroskopiske Torner.
Hovedsegmentet er af betydelig Størrelse, adskilligt længere
end de 2 følgende Segmenter tilsammen, og har en
temmelig lang cylindrisk Hals, der ved Basis til liver Side
viser en ganske svag Udbugtning til Fæste for de falske
Fødder, hvorimod egentlige Halsfortsatser mangler.
Pandedelen udvides ganske successivt mod Enden, som er
temmelig bred og tvært afkuttet. Halesegnientet (Fig. 2 t),
der som hos foregaaende Slægt er tydeligt articuleret til
sidste Kropssegment, er særdeles smalt, cylindriskt eller
kun ganske svagt fortykket i sit ydre Parti, og noget
nedadkrummet (se Fig. 2 c). Det er kun forsynet med
meget smaa. spredte Haar og viser i Enden en tydelig
spaltformig Analaabning.
Øieknuden (se Fig. 2 a, 2 b) er, uligt hvad Tilfældet
er med de af Hoek beskrevne Arter, beliggende helt fortil
developed individuals, perticularly small, triangular, with a
short dentate nodule as a rudiment of the mobile finger.
Palpi, straightly extended, almost 5 times longer than the
chelifori, 5th joint only a little shorter than the 3rd.
terminal part not quite so long, 2nd joint longest. False
legs in male longer than the trunk, 1st joint of the
terminal part almost as long as all the others together.
Ambulatory legs about twice as long as the body, closely
beset with short setæ, tarsal joint very short, propodal
joint in female linear, with short spines on the inner
margin, in the male broader and more compressed and
armed with a series of 16—18 considerably stronger spines;
terminal claw in female half the length of the propodal
joint; in male considerably larger. Length of the body,
exclusive of the proboscis, 7"""; extent 32""".
Remarks. The present species must, as the first
discovered, be regarded as the type of the genus. It is
well distinguished from the 3 forms from the Challenger
Expedition described by Hoek, by the short lateral
processes, the form and position of the ocular tubercle, the
enormous development of the proboscis, the densely setous
ambulatory legs and the relations of their 2 terminal
joints.
Description. The form (see Pl. XIV, fig. 2) is
relatively very slender, both as regards the trunk and the limbs.
The trunk itself (fig. 2 a, 2 b, 2 c) is narrow cylindric
in form, and, viewed either superiorly or inferiorly, it is
almost everywhere uniform in breadth. Viewed laterally
(fig. 2 c) it shows itself to be somewhat broader at the
middle and more or less bent. The segments are very
sharply defined from each other, and the posterior margin
on the 3 foremost ones is distinctly raised above;
immediately in front of the margin each of those segments has
a pointed prominence directed straight upwards. The
lateral processes are separated by broad intervals and are
not of any considerable length, as they scarcely exceed
the breadth of the body. Each of them has above,
at the extremity, a short dentiform prominence and is
beset with short setæ oil the edges. The trunk itself is.
on the other hand, almost quite bare, or only furnished
with extremely minute microscopical spines. The cephalic
segment is of considerable size, considerably longer than
the 2 succeeding segments together, and has a pretty long
cylindrical neck which, at the base, on each side, shews
a quite faint bulging for the attachment of the false legs,
whereas real cervical processes are awanting. The frontal
part is quite progressively expanded towards the extremity,
which is pretty broad and abruptly truncated. The caudal
segment (fig. 2 t), which, as in the preceding genus, is
distinctly articulated to the last segment of the trunk, is
particularly narrow, cylindrical, or only quite faintly
tume-ficated in its exterior portion and somewhat bent
downwards (see fig. 2 c). It is only furnished with very small,
scattered setæ, and exhibits at the extremity a distinct
fissured anal aperture.
The ocular tubercle (see fig. 2 a, 2 b) is, unlike what
is the case in the species described by Hoek. situated quite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>