Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG
derlag. Men Frederiksborg, gemt i Skove og
kranset af grønt og solbrunt Vand, det er som vort
Folks Erindringsbillede af »den sjællandske Idyl»,
om man vil, — det røde spirknejsende Slot i det
blødt bakkede Skovland.
De ældste Dele af det Frederiksborg, som vi
nu kender, gaar tilbage til det 16. Aarhundredes
Midte. Her laa en Herregaard Hillerødsholm,
som Herluf Trolle ejede og i 1560 mageskiftede
til Kong Frederik II for Skovkloster ved Næstved,
det senere Herlufsholm. En endnu bevaret
Indskrifttavle paa Frederiksborg fortæller fyndigt om
dette Ejerskifte:
Friderick then anden goed och from
hans naade giorde thette bytthe
ath hyllersholm under Kronen kom
oc Herlof till Skougkloster flitthe.
Den Hovedbygning, som Kong Frederik
overtog, laa paa den yderste Slotsholm og var et
Dobbelthus, o: bestod af to med Langsiderne
sammenbyggede Huse, hvert med sit Tag, en
ejendommelig Bygningsmaade, der forekommer
flere Steder i Holsten, ogsaa i Danmark (f. Eks.
Frands Brockenhuus’Egeskov paa Fyen, fra 1554).
Med sine gotiske Kamgavle hørte den helt
Middelalderen til. Kongen lod kort efter sin
Overtagelse forskellige Forandringer gennemføre og
nye Bygninger rejse, saaledes de to barske
»Runddele» ved S-Broen, der endnu bærer Aarstallet
1562 og Kongens Valgsprog »Meine Hoffnung zu
Gott allein» paa et omløbende Baand mellem
Stokværkerne. De Bygninger, der indfatter det
snævre, maleriske Slotsstræde paa forreste Holm,
stammer for en væsentlig Del fra denne Tid,
foruden Runddelene de lange, lave Staldlænger,
Indgangsporten med de to Hermer, forestillende
»Vertumnus» og »Pomona», der bærer Overværket,
og det saakaldte »Herluf Trolles Taarn», en
tostok-værks Bygning, der senere husede Frederiksborg
lærde Skole i dens første Tid.
Hovedbygningen tilfredsstillede imidlertid ikke
den pragtkære Konge. Han lod den, vel i
1570’er-nes Begyndelse, modernisere i mere
renaissance-mæssige Former, bl. a. fik Gavlene svungne Sand-
stensafdækninger »paa vælsk Manér», Spirene
blev ombygget og Karnapper tilføjet. Og nogle
faa Aar senere byggede Kongen det henrivende
lille Badstuehus i Dyrehaven, et beskedent
»Lysthus», ligesom de øvrige nævnte Bygninger opført
i Tegl men med udpræget nederlandske
Enkeltformer, paa den ene Fafade helt
renaissancemæs-sige, paa den anden ganske middelalderlige.
Med Christian IV’s Myndighedsalder oprandt
Slottets Glanstid. I Begyndelsen af 1602 blev
Nedrivningen af Frederik II’s gamle Slot
paabegyndt og umiddelbart herefter (d. 2. Maj s. A.)
blev der sluttet Kontrakt med Murermester
Jørgen Friborg om Opførelse af det nye Slots
Hovedbygning: de tre Hovedfløje, den lave
Terrassefløj og Porthuset, »alt efter den Skabelon (Model
eller Tegning), Kongen naadigst havde
overant-vordet ham». Hvem har gjort denne Skabelon,
hvem er med andre Ord det nye Frederiksborgs
Arkitekt? Sagen er ikke ganske klar, thi i de
Aar, da det egentlige Slot blev opført (1602—13),
havde Christian IV ingen betydelig Bygmester
i sin Tjeneste, og at han selv skulde være
projekterende Arkitekt, hvad man gerne vilde tro
i ældre, mere romantiske Tider, mener vist
ingen mere. Eet er imidlertid klart, at da der
allerede i Aaret 1600 blev sluttet Kontrakter om
Hovedbygningens Stenfundamenter, maa der
ganske givet allerede paa dette Tidspunkt have
foreligget et Projekt. Og dette kan næppe skyldes
nogen anden end den højtfortjente »Rigens
Bygmester», Nederlænderen Hans van Stenwinkel;
men da denne døde Aaret efter i Halmstad (1601),
maatte Opførelsen ske i de første Aar uden
overlegen faglig Ledelse, hvilket ogsaa paa forskellig
Maade har præget Bygningen.
Den ældste Del af Christian IV’s Slot bestaar
af tre sammenbyggede Fløje, der mod Syd
forbindes af en lav Terrassefløj. Nordfløjen kaldes
»Kongefløjen», de to andre henholdsvis
»Prinsessefløjen» (mod Øst) og »Kirkefløjen» (mod
Vest). Dette trefløjede Anlæg, Slottets Kærne,
aabner sig mod Forgaarden paa den mellemste
Holm. En saadan Helhedsdisposition, der i høj
Grad regner med lovbundne arkitektoniske Virk-
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
