Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG
Slottets lærde og aandfulde Historiker har
godtgjort —, udgaaet fra de Keijsers berømte
Værksted i Amsterdam. Dette Galleri var dog ikke
blot et Prunkstykke, det havde tillige det
praktiske Formaal at give bekvem Passage mellem
Prinsessefløj, Kongefløj og Kirkefløj.
Næppe mindre festlig end den forreste
Slots-gaard blev den lange, smalle Plads nordvest for
Slotsherrens Hus, der kaldes Rendebanen eller
Karusselpladsen. Her stäk Kongens gode Mænd
til Ringen og øvede alskens Ridderspil; den
nuværende Ringrendingsport er ikke den
oprindelige, der var et Pragtværk, smykket med
græskromerske Gudestatuer; det kunstfærdigt
smedede Gitter (af Caspar Fincke) i Bueslaget
stammer derimod fra den gamle Port.
Karusselpladsen lukkes mod Vest af et Par lange, lave
Bygninger, der er fra Frederik H’s Tid og under
Christian IV dels rummede Fadebursstuen og
dels tjente til Boldhus; mod Øst begrænses
Pladsen af Slotsgraven, og mod Nord afsluttes den af
det fornemt-strenge Audienshus, der staar i
Forbindelse med Hovedslottet ved en Løngang i to
Stokværker, bygget paa Buer over Graven. Denne
Bygningsgruppe skiller sig ud fra hele det øvrige
Slot, idet Murværket ikke som ellers staar blankt
men er beklædt med Sandsten. Og i Fafadernes
Inddeling, særlig i Løngangens, sporer man en
Mesters Haand. Paa Audienshuset, der ganske
vist har Navn efter den store Sal i andet
Stokværk men egentlig først og fremmest er et
Porthus, er Frederiksborgs to rigeste Portaler anbragt,
mod Nord og Syd. Ganske særlig effektfuld er
den søndre, opbygget i rig Søjlearkitektur, med
Statuer af Minerva og syv Muser og oprindeligt
med to Figurer af beredne Drabanter som
Æresvagt. Hans van Stenwinkel er uden Tvivl
Mesteren for dette Arbejde, men meget originalt er det
ikke, saavist som Francis Beckett har paavist, at
hele Kompositionen er direkte overtaget fra et
Ornamentstik i Wendel Dietterlins »Architectura»
(1598).
De fleste, der første Gang besøger
Frederiksborg Slotskirke, vil vel sande Arkitekten Lauritz
de Thuras Ord, naar han siger: »Guldets og Søl-
vets Glans, Marmoren og andre Kostbarheders
Pragt foraarsager, at Øynene saa got som deraf
blindes og forvirres.» Selve Rummet er dog klart
nok. Det er et Slotskapel af den traditionelle Type,
en aflang Kirkesal med Gallerier langs Siderne.
Men Loftet, Pillerne, Buerne og det øvre
Galleris Brystningsmure er saa rigt smykket med
dekorativ Plastik, — dels Stukkaturer, dels
Billedhuggerarbejde —, og Kirkens Inventar er saa
pragtfuldt i Farvevirkningen, at Thuras Ord ikke
synes overdrevne. Stolestaderne er smykket med
de skønneste Intarsier, bl. a. efter Forlæg hos
Hans Vredemann de Fries; paa Alterbordet, der
er af sort Marmor, er opstillet en overdaadig
Altertavle af Ibentræ og Sølv, Hamborgerarbejde
fra det 16. Aarhus Slutning, og af samme
Materiale og fra samme Værksted er ogsaa den
sekskantede Prækestol med Statuer af Kristus og de
fire Evangelister. Frederiksborgkapellet er os
Slotskirkens Indre
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
