Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldskyggen af Heðin Brú
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDSKYGGEN
faaet öje paa os og kommer baskende og hvæsende imod os. Nej,
her var det ikke raadeligt at blive staaende!
En Dag blev Vejret saa vaadt og mildt, Taagen laa tyk helt ind
paa Dören, stille og varmt var det. Vi hang over Gærdet til
Kvan-gaarden og kiggede efter grönne Blade, men saa ingen. Nogle Myg
dansede i Luften over en Kvanrod midt i Gaarden. Katten sad med
Halen snoet omkring sig og kiggede paa Myggene, löftede nu og da
en Pote og langede ud efter dem.
Hvad mon Myggene ser dér?
Vi kan gaa ind og se ad!
Jo, minsandten var det en Kvanrod, der var begyndt at vokse,
den havde löftet Tangbladene i Vejret og nu saa vi at Rödderne
ordentlig var begyndt at spire. Det kan nok være det var Nyheder!
Jeg tror I har Ret, sagde Fader, nu har Kvannerne ingen Ro paa
sig mere, og hvis Solen skinner i Morgen er det nok bedst vi lukker
Kvæget ud.
Men der kom ingen Sol, der gik flere Dage og det var det samme
lune Taagevejr.
Det skal I ikke være ked af, sagde Fader, for nu vokser Græsset.
Ja, dette Vejr er godt for alt levende.
Men saa en Morgen havde Fjeldene ladet Taagedragterne falde, der
hang kun nogle lette Slör og klæbede til de nederste Hamre, Solen
straalede overdaadigt, og da vi kom af Sengen var der allerede gaaet
Bud mellem Gaardene om at Kvæget skulde slippes ud i Dag.
Köerne havde Fornemmelsen af at de fik deres Frihed i Dag, de
brolede og vilde ikke æde. Tyren prövede paa at slide sig lös, gad
ikke vente til det behagede Folk at komme og hjælpe den. Saa snart
som den förste Solstrime smög sig ind i Stalden begyndte den at brumme
og skrabe med Klovene mod Baasens Gulv.
Köerne stod med Længsel i deres dorske öjne og stirrede ind i
Sol-straalebundterne, hvor Stövet hvirvlede rundt og lyste blaaligt, de
tænkte paa det friske Græs, der viftede i Vaarvinden, nyt og dugvaadt,
det randt fra deres Muler og Höet smagte paa en Gang saa flovt.
Denne Morgen, da Kvæget skulde ud, turde vi ikke være i Stalden,
3o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
