Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kulturskred. Belyst af den evangeliske Reformation af Michael Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET KULTUR SKRED I NORDEN
dets Fortidshistorie baade i politisk og aandshistorisk Forstand, saavel som
det enkelte Folks sjælelige Temperament sætter sit særlige Præg paa
Udformningen af Begivenhedernes Forløb og Indhold, et Præg, der i
Humanisme, Teologi, Liturgi og religiøs Følemaade er bevaret til den Dag i Dag.
Vi er i Nordens Lande vel ét om den reformatoriske Arv, men saa sikkert
som dette er, lige saa sikkert er det ogsaa, at vi ikke er ens.
I det store og hele betegner Reformationen en Genopdagelse af Paulus.
Det karakteristiske for denne Apostels Tolkning af Jesu Evangelium ligger
i Spændingen mellem disse to Modsætninger: Gud som den retfærdige og
overfor ham Mennesket som Synderen. Denne Spænding kan kun bæres
derved, at Gud tager Initiativet, idet han retfærdiggør den ugudelige,
tilgiver Synderen og giver ham Naadens aabne Adgang til sig. At Gud kan gøre
dette, uden at hans Retfærdighed derfor lider Skaar, skyldes Kristus og
hans Gerning. Retfærdigheden fungerer altsaa ikke som en gammel juridisk
Gengældelse ud fra Princippet: Lige for Lige, men Guds Retfærdighed er
ét med hans Barmhjertighed. Det Menneske, der i Tro modtager denne
Retfærdighed, faar Lov til i Guds Øjne at staa som retfærdig, selv om Mennesket
stadig er den gamle Synder. Spændingen borttages saaledes ikke i det kristne
Menneskeliv, tværtimod — den forøges, men kan bæres i Troens personlige
Oprigtighed overfor Gud. «Den retfærdige af Tro skal leve»
(Romerbrevet 1,17).
— Hvor teologisk og abstrakt dette maaske kan lyde, naar disse Tanker
formuleres i nogle Sætninger, ligger der dog bag Ordene en saa vældig Sum
af personlige Oplevelser, at de formaaede at løfte et Stykke af den gamle
Verden af dens Hængsler. Først og fremmest brød de Bane i Martin Luthers
eget Sind, derefter revolutionerede de den katolske Kirke og den
middelalderlige Kultur, saa at vi nu sætter disse Tildragelser som Skel mellem en
gammel og en ny Tid.
Reformationen er ikke i første Række et Opgør mellem en gammel og
en ny Teologi til Fordel for sidstnævnte, den er ikke Programmer og Papir,
men religiøse Oplevelser fra Dybet i et Menneskesind, der paa én Gang var
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
